Det lærer du på kurset
ProLøns jurist fortæller om ferieloven, herunder blandt andet en gennemgang af reglerne om samtidighedsferie, optjening, afholdelse, regler i forbindelse med sygdom, barsel og de særlige regler omkring elever.
På kurset lærer ProLøns lønkonsulent dig alt lige fra afholdelse og overførsel af samtidighedsferie, hvordan du laver en opsætning af ferie og til indberetning af ferie med eller uden ferieregnskab. Vi kigger også på håndteringen af 5. ferieuge i forhold til udbetaling og overførsel samt udbetalingsmetoder af ferietillæg og det ekstra ferietillæg. Du lærer endvidere, hvordan funktionen ferieregnskab skal bruges, så du nemt kan holde styr på ferien og selv lave en feriepengeafregning til dine fratrådte medarbejdere.
Vi veksler mellem indlæg og dialog. Desuden vil vi arbejde med relevante cases og eksempler, så du kan omsætte din nye viden til praksis - og ved, hvad du skal gøre, når du er tilbage på kontoret.