Indholdsfortegnelse
- Anvendte forkortelser
- Hvem gør hvad?
- Lønartsoversigt
- Oprettelse af medarbejder
- Løn
- Automatiske satsændringer for smedelærlinge og svejselærlinge
- Lærlinge
- Fritvalgskonto
- Søgnehelligdage
- Feriefridage
- Ferie Sv/Am, VVS og lærlinge.
- Sygdom – Sv/Am og VVS
- Ansættelse under 8 uger
- Ansættelse over 8 uger, men under 6 måneder (dog under 3 mdr. for VVS og elektrikere)
- Ansættelse mindst 6 måneder (dog mindst 3 mdr. for VVS og elektrikere), første 9 ugers sygdom
- Ansættelse mindst 6 måneder (dog mindst 3 mdr. for VVS og elektrikere), efter 9 ugers sygdom (6 uger for elektrikere)
- Tilskadekomst
- Tilskadekomst/elektrikere
- Sygdom – elever
- Barns 1. sygedag
- Barns hospitalsindlæggelse
- Barsel (Sv/Am og VVS)
- Barselsorlov – funktionærer
- Børneomsorgsdage
- Kursus
- Specielt vedr. lærlinge/elever
- Fratrædelsesgodtgørelse
Anvendte forkortelser
De steder i håndbogen, hvor der er beskrevet overenskomstmæssige forskelle for forskellige typer af ansatte er der for overskuelighedens skyld brugt følgende forkortelser. VVS = VVS-montører og blikkenslagere. Sv/Am = Alle øvrige ansatte (svende, arbejdsmænd m. fl.) under overenskomst mellem Arbejdsgiverne og Dansk Metal samt 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet. HK = Handels- og kontoransatte. TL = Ansatte under Teknisk Landsforbund EL= Ansatte under el-installationsoverenskomsten mellem Arbejdsgiverne og Dansk El-forbund
Hvem gør hvad?
For at lønbehandlingen bliver korrekt, kræver det et godt samarbejde mellem virksomheden og ProLøn A/S. Visse oplysninger må virksomheden nødvendigvis selv indmelde, mens der er andre oplysninger som ProLøn A/S automatisk kan ajourføre. For at give et overblik over hvem, der gør hvad, har vi udfærdiget nedenstående skema: Virksomheden. Virksomheden sørger for at indmelde til ProLøn A/S, hvilke medarbejdere der er med i pensionsordningen. Der tages udgangspunkt i overenskomsten(Lønart 8910/8911).Hvis virksomheden har en optrapningsordning, skal virksomheden give besked om dette til ProLøn A/S. Virksomheden kontakter ProLøn A/S og aftaler, hvordan den enkelte ordning skal håndteres. Som udgangspunkt er det virksomheden, der sørger for at gennemføre satsændringerne, dette uanset om man anvender ProLøn-Papir eller Mit ProLøn. Se nærmere beskrivelse af lønregulering i håndbogen ”Generelt og Satser”.
Virksomheden har selv det endelige ansvar for den udbetalte løn. Lønhåndbogen er tænkt som en lettelse i virksomheden hverdag, men fritager ikke virksomheden for at kontrollere satserne og beregningerne.
ProLøn A/S | |
Arbejdsmarkeds-pensioner: Industriens Pension PFA (DS-Teknikerpension). | ProLøn A/S sørger for at %-satsen automatisk ajourføres, som beskrevet i overens-komsten. ProLøn A/S sørger også for ændring af %-satsen i en evt. optrapningsordning. |
Andre pensioner, f.eks. individuelle ordninger: | |
Overenskomst-mæssige lønstigninger: |
Lønartsoversigt
Nedenfor findes en oversigt over de lønarter du oftest kommer til at anvende. De lønarter, som er markeret med en *, er nærmere beskrevet på de følgende sider.
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Løn lærling (automatisk satsstigning) *
Kan ikke bruges på voksenlærlinge |
Tillæg | 346 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Der skal ved anvendelse af denne lønart være en udlært dato inde på medarbejderens stamdata og medarbejderen skal oprettes med lærlinge-profil. |
Ferie med løn/lærling (automatisk satsstigning) *
Kan ikke bruges på voksenlærlinge |
Tillæg | 347 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Der skal ved anvendelse af denne lønart være en udlært dato inde på medarbejderens stamdata og medarbejderen skal oprettes med lærlinge-profil. |
Månedsløn: * | Tillæg | 0920 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes | Anvendes til indberetning af medarbejderens timer og ferieberettiget løn. |
Timer: * | Tillæg | 1002 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes hvis man ønsker, at medarbejderens timeløn skal fremgå af lønsedlen. |
Mødebonus: * | Tillæg | 2601 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til indberetning af mødebonus. Denne bonus er ferieberettiget. |
Kursustimer: * | Tillæg | 1003 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til aflønning af medarbejder på faglig relevant efter- og videreuddannelse. Se nærmere beskrivelse under afsnittet KURSUS. |
Overarb. time incl. 50%: | Tillæg | 2031 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til HK- og TL-ansatte, hvor overarbejdstimerne ikke indgår i den normale løn, men opgøres særskilt. Antal timer og sats pr. time (timelønnen incl. 50% tillægget) udfyldes. |
Overarb. time incl. 100%: | Tillæg | 2032 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til HK- og TL-ansatte, hvor overarbejdstimerne ikke indgår i den normale løn, men opgøres særskilt. Antal timer og sats pr. time (timelønnen incl. 100% tillægget) udfyldes. |
Overarb. hverdg. 1.-2. t: | Tillæg | 2303 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejds-tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Overarb. hverdg. 3.-4. t: | Tillæg | 2304 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejds-tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Overarb. hverdg. 5.- t: | Tillæg | 2305 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejds-tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Overarb. forud 6-18: | Tillæg | 2306 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejds-tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Overarb. forud 18-6: | Tillæg | 2307 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejds-tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Arb. lørd. 6-18: | Tillæg | 2401 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Arb. lørd. 18-6: | Tillæg | 2402 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Arb. sønd. norm.tid-12: | Tillæg | 2403 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Arb. sønd. 12-norm.tid: | Tillæg | 2404 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Arb. sønd. før norm.tid: | Tillæg | 2405 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Satsen reguleres af ProLøn A/S, hvis der ikke står noget i satskolonnen. |
Skiftehold hv.dg. 18-06: | Tillæg | 2408 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun tillægget) udfyldes. |
Skiftehold lørd. fra 14: | Tillæg | 2409 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun tillægget) udfyldes. |
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Forskudt 18-22: | Tillæg | 2410 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun tillægget) udfyldes. |
Forskudt 22-06: | Tillæg | 2411 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun tillægget) udfyldes. |
Forskudt påbeg. 24-06: | Tillæg | 2412 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Skal benyttes til VVS og Sv/Am, hvis timerne indgår i normal løn, men tillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun tillægget) udfyldes. |
Ferie med løn: * | Tillæg | 1121 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes | Anvendes hvor en lærling ikke har optjent feriegodtgørelse til 1. og 2. ferieår. Løn under ferie er ikke ferieberettiget og skal derfor specificeres for sig.Kan også anvendes, når funktionærer afholder ferie med løn. |
Værdi fri telefon | Tillæg | 2240 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Udfyldes med beløb til beskatning i lønperioden. Husk selv at rette satsen når den stiger (typisk januar) |
Diæter | 7230 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes | Satserne findes på www.skat.dk | |
Befordrings-refusion: | Tillæg | 7240 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Anvendes i forbindelse med lærlinges befordringsrefusion under skoleophold. Behandles som en skattefri godtgørelse. |
Refusion af omkostninger: | Tillæg | 7250 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Anvendes i forbindelse med at medarbejderen har lagt penge ud for firmaet og skal have dem refunderet. |
Kørsels-godtgørelse: | Tillæg | 7200 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Anvendes i forbindelse med kørselsgodtgørelse efter statens takster. Der indmeldes kun antal kilometer. Satsen findes automatisk. Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser”. |
Syge løn (ferieberet.) :* | Tillæg | 3111 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Hvis medarbejderen ifølge overenskomsten skal aflønnes til en sats, der er større end den maksimale dagpengesats , skal timerne af hensyn til korrekt beskatning registreres som løn.De aktuelle dagpengesatser findes i håndbogen ”Generelt og Satser”. Denne sygeløn er feriepengeberettiget og pensionsberettiget. |
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Syge dagpenge :* | Tillæg | 3141 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Hvis medarbejderen skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale dagpengesats, skal timerne registreres som dagpenge. Dagpenge beskattes lempeligere end løn, da der ikke beregnes bruttoskat. De aktuelle dagpengesatser findes i håndbogen ”Generelt og Satser”. Dagpenge indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn. |
Løn barsel: * | Tillæg | 3161 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til aflønning af en kvindelig ansat (VVS, Sv/Am, HK eller TL), fra 4 uger før forventet fødsel og indtil 21 uger efter fødsel. Anvendes også til aflønning af mandlig ansat (VVS, Sv/Am, HK eller TL), som holder 14 dgs. fædreorlov indenfor de første 14 uger efter barnets fødsel. Se nærmere beskrivelse under afsnittet BARSEL. |
Barns 1. sygedag: (fuld løn) * |
Tillæg | 3311 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til aflønning af arbejdere og ansatte under uddannelse ved fravær pga. barns 1. sygedag. Satsen skal være som ved egen sygdom. Denne lønart anvendes, hvis den ansatte har krav på fuld løn under sygdom. Se nærmere beskrivelse under afsnittet BARNS 1. SYGEDAG. Anvendes også til aflønning af arbejdere og ansatte under uddannelse ved fravær pga. barns hospitalsindlæggelse. Satsen skal være fuld løn. Se nærmere beskrivelse under afsnittet BARNS HOSPITALSINDLÆGGELSE. |
Barns 1. sygedag: (sygedagpenge) * |
Tillæg | 3341 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til aflønning af arbejdere og ansatte under uddannelse ved fravær pga. barns 1. sygedag. Satsen skal være som ved egen sygdom. Denne lønart anvendes, hvis den ansatte har krav på sygedagpenge under sygdom. Se nærmere beskrivelse under afsnittet BARNS 1. SYGEDAG. Anvendes også til aflønning af arbejdere og ansatte under uddannelse ved fravær pga. barns hospitalsindlæggelse. Satsen skal være fuld løn. Se nærmere beskrivelse under afsnittet BARNS HOSPITALSINDLÆGGELSE. |
Børneomsorgsdage * | Tillæg | 3105 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Anvendes når en børneomsorgsdag blot skal registreres på lønsedlen. |
Betalt børneomsorgsdag/fra fritvalgskonto * | Tillæg | 5125 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | Anvendes til udbetaling af børneomsorgsdag fra fritvalgskontoen |
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Ledighedsdage/G-dage: | Tillæg | 2066 | Udfyldes | Udfyldes | Udfyldes ikke | ”Antal” udfyldes med antal kalenderdage. ”Sats” udfyldes med sats pr. dag. Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser”. |
Lønregulering: | Tillæg | 2790 | Anvendes f.eks. i forbindelse med lønstigning. Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser”. Lønreguleringen indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn. | |||
Udbetaling af ferietillæg (med pension): |
Tillæg | 8830 | Udfyldes med 1 | Udfyldes ikke | Udfyldes kun, hvis antal ikke er udfyldt. | Lønarten kan anvendes på 2 måder. Enten udfyldes ferietillægsbeløbet i beløbskolonnen. Eller, hvis der er kørt løn hos ProLøn i hele optjeningsåret, kan den indlagte automatik anvendes. Antal udfyldes med 1, og systemet finder selv ferietillægget udfra optjeningsårets ferieberettigede løn. Lønart 8829 anvendes, hvis der er tale om udbetaling af ferietillæg optjent år -2 (forrige år). |
Skattefradrags-dage: | 8999 | Udfyldes | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Anvendes hvis det normale antal skattefradragsdage for lønperioden skal fraviges – ex. når timelønnede holder ferie. Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser”. | |
Regulering A-skat: | Fradrag | 9003 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Betaling af ekstra skat: Positivt beløb. Skat tilbage: Negativt beløb. Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser”. |
Udbetalt a’ conto: | Fradrag | 9350 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Skal normal fratrækkes medarbejderens nettoløn og derfor udfyldes positivt, d.v.s. uden fortegn. |
Varekøb: | Fradrag | 9351 | Udfyldes ikke | Udfyldes ikke | Udfyldes | Skal normal fratrækkes medarbejderens nettoløn og derfor udfyldes positivt, d.v.s. uden fortegn. |
Oprettelse af medarbejder
Foretager du lønindberetning via Mit ProLøn, er det også på internettet du opretter en ny medarbejder. Oprettelsen sker under menupunktet ’Medarbejder’ via knappen ’Opret ny’. Foretager du derimod lønindberetning via telefon eller ved at sende papirer til os, har du ved opstart modtaget nogle stambilag, som skal anvendes ved oprettelse af nye medarbejdere. Bagsiden af bilaget anvendes, hvis medarbejderen skal have løn i samme periode som oprettelsen sker. Bemærk vedr. ferieopsparing og pensionsopsparing: Her er det for virksomheden vigtigt at den enkelte medarbejder er oprettet med de rigtige koder. ProLøn har ved oprettelsen af din virksomhed lagt oplysninger ind i systemet, der svarer til de ordninger, der er hos jer. Det er så jeres opgave ved oprettelse af en ny medarbejder at tilknytte ham/hende en eller flere af disse ordninger. Når de rigtige koder er registreret på medarbejderen, sørger ProLøn A/S for at beregningerne altid sker med den rigtige % sats. Udfyldelse af stambilag Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af, hvordan udvalgte felter på stambilaget skal udfyldes. Er det pågældende felt ikke udfyldt på forhånd af ProLøn A/S, skal virksomheden udfylde det.
Medarbejdernr.
Udfyldes kun hvis virksomheden har specielle ønsker til medarbejdernummer, ellers påfører ProLøn selv et nr. ved oprettelse af medarbejderen. Ved oprettelse af tidligere ansat medarbejder, må man gerne anvende det medarbejdernummer, der tidligere blev brugt, hvis medarbejderen ansættes i samme jobfunktion. Husk i denne situation at påføre ny ansættelsesdato og fjerne rejstdato.
Ansættelsesdato
Ved oprettelse af ny medarbejder påføres ansættelsesdato. Det er vigtigt, at datoen er korrekt angivet, da den danner grundlag for beregning af antal feriedage, samt indberetning af ansættelsesperioder til Skat.
Udlærtsdato
Påføres såfremt man ønsker automatisk satsændring på lærlingens løn. Den har dog kun korrekt funktion, såfremt der bruges profil, lønart 346/347 og korrekte udlærtsdato (ikke blot slutdato, hvis man ex. har lærlinge ansat på midlertidig kontrakt).
Afdeling
Feltet kan bruges, hvis man ønsker at afdelingsopdele sit konteringsbilag. Ønsker man denne opdeling, skal det aftales med ProLøn A/S, der så sørger for at afdelingstekster vises på konteringsbilaget.
Skatteoplysninger
ProLøn A/S henter skatteoplysningerne direkte fra eSkattekort, der administreres af SKAT. Ved oprettelse af medarbejder skal angives hvilken type skattekort, medarbejderen anvender. H for hovedkort eller frikort, B for Bikort. Se nærmere beskrivelse af indhentning af Skatteoplysninger og tildeling af Skattefradragsdage i håndbogen ”Generelt og Satser”.
ATP
På stambilaget findes en oversigt over de mulige ATP-koder. Læs mere om ATP i håndbogen ”Generelt og Satser”.
Ferieopsparing
Kode for ferieopsparing skal altid være påført. 0: ingen ferieopsparing/ferie med løn (funktionærer) 1: ferieopsparing (pt. 2019: 12,5%), der kan blive i virksomheden eller sendes til Feriekonto. Ferieordningen oprettes af ProLøn A/S ved opstart af virksomheden.
Arbejdsmarkedspension
Udfyldes kun for medarbejdere, der ifølge gældende overenskomst er berettiget til arbejdsmarkedspension. Pensionsordninger er indmeldt (af ProLøn) i firmaoplysninger ved opstart af virksomheden. Når en ny medarbejder ansættes, tilknyttes denne til den pågældende pensionsordning ved at skrive 8910, 8911 eller 8912 udfor pensionsordningen. Hvis medarbejderen først skal påbegynde pensionsopsparingen på et senere tidspunkt, skal man huske at angive startdato for pensionsopsparing. Hvis pensionsopsparingen derimod skal påbegyndes straks, skal man ikke angive startdato.
Lønstatistik til Danmarks Statistik
Udfyldes kun hvis virksomheden er pålagt at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik. Hvis man skal indmelde lønstatistik, skal det (af ProLøn A/S) være indmeldt i firmaoplysninger, og det vil af det fremsendte stambilag fremgå, hvilke oplysninger virksomheden skal afgive for den enkelte medarbejder. Er du bruger af Mit ProLøn vil der udfor de enkelte rubrikker til indtastning af statistikoplysninger være en række vis-bokse, hvor du kan se, hvilke koder du har at vælge imellem. Vedr. DISCO-08 koden, vil den kunne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk.
Personalegruppe
Her angives en kode for hvilken personalegruppe, den ansatte tilhører. Hvis personen i løbet af ansættelsesforholdet skifter personalegruppe skal dette meddeles til ProLøn A/S. OVERSIGT OVER PERSONALEGRUPPE-KODER 01: Faglært/ufaglært 02: Lærling 03: Kontor – HK-området 04: Teknisk Landsforbund-området 05: Kontor øvrige 06: Tegningsperson/person-medlem af DS (indehaver o.l.) 09: Anvendes til personer som ikke skal tælles med ved lønsumsindberetningen (bestyrelses-medlemmer o.l.) Bemærk! Unge under 18 år skal allerede fra starten placeres i den personalegruppe, de vil komme til at tilhøre, når de bliver over 18 år.
Ændring af medarbejder
Brugere af Mit ProLøn foretager selv eventuelle ændringer af en medarbejders stamoplysninger direkte på medarbejderens stamkort på internettet. Brugere som indsender løn til os på papir kan påføre ændringer på det indsendte ’LØNGRUNDLAG’. Man overstreger den oplysning, der skal ændres og påfører den nye oplysning i stedet. Man kan også foretage ændringer ved brug af ’STAMBILAG’.
Løn
De aktuelle lønsatser aftales i virksomheden under hensyntagen til mindstelønnen. Når man indberetter lønnen, kan man anvende lønarterne: 1001 : Ferieberettiget løn eller 1002: Timer, som også behandles som ferieberettiget løn samt evt. 2601: Mødebonus. Eksempel: Registrering af timer og totalbeløb:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
1001 | Ferieberettiget løn: | 74,00 | udfyldes ikke | udfyldes |
Eksempel: Registrering af timer og sats:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
1002 | Timer: | 74,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Eksempel: Registrering af mødebonus:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
2601 | Mødebonus: | 74,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Automatiske satsændringer for smedelærlinge og svejselærlinge
Proløn A/S kan tilbyde automatisk at ændre satsen for smede-og svejselærlinge, når – eleven skifter læreår, – der sker overenskomstmæssige stigninger. Forudsætningen herfor er, at lønarterne 346 og 347 anvendes til aflønning af lærlingen, samt at lærlingens udlært dato er angivet under stamoplysninger og derudover skal lærlingen også være oprettet med en lærlinge-profil. Lønnen meldes ind på følgende måde: Eksempel, hvor lærlingen har en uges arbejde og en uges ferie:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
346 | Løn elev | 37,00 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
347 | Ferie med løn | 37,00 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Systemet finder ved selve lønberegningen selv frem til, hvilken sats lærlingen skal afregnes efter, og ajourfører satsen, når der skal ske satsændringer. Hvis satsændringen kun skal gælde for en del af den periode, der meldes løn ind for, vil satsændringen først slå igennem ved efterfølgende lønperiode. Systemet gør via en fejlliste opmærksom på, når satsændringen er sket, og der kan så være behov for en manuel regulering for nogle af timerne i den forrige lønperiode. Eksempel: En lærling stiger fra 2. læreår til 3. læreår midt i en 14-dages lønperiode. Dvs. at den ene uge skal aflønnes til gl. sats og den anden uge til ny sats. Følgende regulering skal foretages af kunden: Eksempel:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
2790 | Lønregulering | 37,00 | udfyldes med stigningen | udfyldes ikke |
Pension
Arbejdsmarkedspension (8910): Der er i overenskomsten mellem Arbejdsgiverne og Dansk Metal samt 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet samt HK indgået aftale om anvendelse af pensionsordning i Industriens Pension. Pensionsbidraget udgør pr. 1/7-2009: 12,0% (arbejdsgiver betaler 8,0% og medarbejder 4,0%) Der er ingen ændringer i pensionssatsen i 2010-2019. ProLøn A/S sørger for ajourføring af %-satserne.
Arbejdsmarkedspension med sundhedsordning (8912):
Pr. 1/10-12 (stadig gældende i 2019) skal VVS-svende og VVS-energitekniklærlinge omfattes af sundhedsordning. Den bliver indberettet via pensionen – på en lønart 8912, hvor Industriens Pension får oplyst en overenskomstkode 11604. Industriens Pensions opkræver præmien til sundhedsordningen direkte ved virksomheden. Bemærk, at vvs-energitekniklærlinge skal oprettes manuelt i Industriens Pension for at undgå, at man (ved at bruge pensionskode 11604) kommer til at betale pension af beløbet. Industriens Pension foretager denne manuelle registrering – ring til Industriens Pension Service på 70 23 95 96, så tilmelder sagsbehandleren jeres lærlinge til sundhedsordningen.
Alders- og anciennitetskrav
Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 18 år, og som har 2 måneders anciennitet. I de to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension. Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fra tidligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lignende ordning – skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start. For elektrikere gælder følgende: Arbejdsgiveren betaler pension til lønmodtagere, der er fyldt 18 år og som i 6 måneder har arbejdet under overenskomsten eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde. Såfremt lønmodtageren er optaget i denne pensionsordning eller i en tilsvarende overenskomstaftalt arbejdsmarkedspensionsordning i et tidligere ansættelsesforhold, er lønmodtageren fra første ansættelsesdag berettiget til pensionsbidrag. Pension oprettes på lønart 8910 og det indbetales til Pension Danmark.
Lærlinge
Lærlinge er som udgangspunkt ikke omfattet af pensionsordningen, men der er en række undtagelser, hvor lærlinge skal optages i pensionsordningen, jf. nedenfor:
Lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelsen inden for pensionsordningens område efter at være blevet omfattet af pensionsordningen, fortsætter med at være omfattet af ordningen under uddannelsesperioden.
Lærlinge, der påbegynder uddannelsesforløb inden de fylder 20 år, vil, indtil de fylder 20 år, være omfattet af de allerede eksisterende forsikringsordninger.
Lærlinge bliver omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser, når de fylder 20 år og har opnået 2 måneders anciennitet.
Lærlinge, der efter erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, har krav på pension efter reglerne i et andet uddannelsesområdes overenskomst, omfattes ikke af ovennævnte, uanset at indbtaling sker til Industriens Pension.
Ved oprettelse af lærling skal virksomheden angive, hvis medarbejderen skal indbetale til pensionsordning.
Lærlinge, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: a. Invalidepension b. Invalidesum c. Forsikring ved kritisk sygdom d. Dødsfaldssum For VVS-lærlinge under El- og Vvs-branchens uddannelser erstattes invalidepension af en sundhedsordning. Omkostningerne ved ordningen afholdes af arbejdsgiveren. Industriens Pensions opkræver præmien til sundhedsordningen direkte ved virksomheden.
Lærlinge og elever, der skal have indbetalt pension efter 2 måneders anciennitet, har ikke krav på ovennævnte forsikringsydelser. Industriens Pension tilmelder automatisk alle virksomheder, der efter Undervisningsministeriets oplysninger har lærlinge og elever. Virksomheder med vvs-lærlinge skal selv aktivt via Industriens Pensions hjemmeside ændre forsikringsordningen til også at omfatte sundhedsordningen. På samme måde skal virksomhederne selv aktivt framelde lærlinge, der ikke længere skal have forsikringen, f.eks. ved læretidens udløb.
Arbejdsmarkedspension / TeknikerPension – (8911):
Der er mellem Arbejdsgiverne og Teknisk Landsforbund etableret en pensionsordning for de af overenskomsten omfattede teknikere. Ordningen er placeret i PFA og hedder TeknikerPension (Nets nr. 00032336 – overenskomstkode 00100). Pensionsbidraget udgør pr. 1/7-2009: (stadig gældende i 2019) 2,0% (arbejdsgiver betaler 8,0% og medarbejder 4,0%)
Alders- og anciennitetskrav
Samtlige teknikere, der er omfattet af pensionsordningen. Ved oprettelse af medarbejder skal virksomheden angive, om den ansatte er med i pensionsordning. ProLøn A/S sørger for ajourføring af %-satserne.
Fritvalgskonto
Elektrikernes fritvalg indgår i deres SH-opsparing (se afsnit med søgne-helligdage)
Tilmelding af medarbejder / opsparing
Anvendes ved nye medarbejdere og ved en ændring af FVK-opsparings%-satsen. Medarbejderen tilmeldes FVK ved angivelse af løntransaktion på den specifikke medarbejder inde under LØNINDBERETNING. På transaktionen angives den aktuelle opsparings% i kolonnen ”Antal”. Løntransaktionen skal blive stående på medarbejderen så længe FVK er aktuel for den specifikke medarbejder. ProLøn ajourfører procentsatsen, såfremt der anvendes overenskomstens satser. Ud fra den indmeldte %sats beregner ProLøn FVK-opsparingsbeløbet. Opsparingen er en % af den ferieberettigede løn. Beregning af FVK-opsparings% på den enkelte medarbejder:
FVK-opsparing: | 4,0 % pr. 1. marts 2019 | |
---|---|---|
tillægges SH-opsparing: | + | f.eks. 4,0% |
tillægges feriefri-opsparing: | + | f.eks. 2,5% |
fratrækkes evt. aftalt forhøjet pensionsopsparing: | – | Indmeldes på løntransaktion |
Samlet FVK-opsparings%: | = | Indmeldes på løntransaktion |
Dvs. svende opsparer 10,5% pr. 1/3-2019
Pr. 1/3-2019: Funktionærer opsparer ikke til feriefridage/SH i FVK-opsparingen. De opsparer 4,0 % til FVK og skal have fuld løn på feriefridage/SH.
Funktionærlignende ansatte optjener 6,5 %, som opspares til feriefridage via FVK. Funktionærlignende skal trækkes i løn på feriefridage.
Den beregnede FVK-opsparings% indmeldes på løntransaktion:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5100 | FVK opsparing: | udfyldes | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Hvis der er aftalt forhøjet pensionsopsparing til Industriens Pension (Smede- og Maskinpension) indmeldes denne på løntransaktion (lønart 8916):
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
8916 | Pensionsopsparing: | udfyldes | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Hvis der er aftalt forhøjet pensionsopsparing til andet pensionsselskab indmeldes denne på løntransaktion (lønart 890X*):
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
890X* | Pensionsopsparing: | udfyldes | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
*) Lønarten kan være 8900, 8901, 8902, o.s.v. afhængig af den pågældende AM-pensionsordning. Dog gælder for Industriens Pension, PKS Pension, B&A Pension og HTS Pension at lønarten altid skal være 8916.
Regulering af opsparing
Har man brug for regulering af FVK-opsparingen skal man selv beregne beløbet, og indmelde dette på en løntransaktion i feltet ”Beløb”.
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5106 | FVK regulering: | udfyldes ikke | udfyldes ikke | udfyldes |
Overførsel direkte til medarbejder – feriefridag
Ved udbetaling i forbindelse med afholdelse af feriefridag skal indmeldes 1 løntransaktion. Medarbejderen/arbejdsgiveren bestemmer selv dagssatsen. Indgår i medarbejderens ”almindelige” skatteberegning. enten:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5120 | FVK feriefridag: | udfyldes | udfyldes | udfyldes ikke |
eller:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5120 | FVK feriefridag: | udfyldes ikke | udfyldes ikke | udfyldes |
Hvis hele FVK-kontoen udbetales til medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5120 | FVK feriefridag: | 999,99 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Overførsel direkte til medarbejder – søgnehelligdag
Ved udbetaling i forbindelse med afholdelse af søgnehelligdag skal indmeldes 1 løntransaktion. Medarbejder/arbejdsgiver bestemmer selv dagssatsen. Indgår i medarbejderens ”almindelige” skatteberegning. enten:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5121 | FVK søgnehelligdag: | udfyldes | udfyldes | udfyldes ikke |
eller:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5121 | FVK søgnehelligdag: | udfyldes ikke | udfyldes ikke | udfyldes |
Hvis hele FVK-kontoen udbetales til medarbejder:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5121 | FVK søgnehelligdag: | 999,99 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Overførsel direkte til medarbejder – engangsudbetaling
Ved udbetaling i forbindelse med aftalt engangsudbetaling skal indmeldes 1 løntransaktion. Indgår i medarbejderens ”almindelige” skatteberegning. Hvis et fast beløb skal udbetales til medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5123 | FVK engangsudbetaling: | udfyldes ikke | udfyldes ikke | udfyldes |
Hvis hele FVK-kontoen skal udbetales til medarbejderen – ex. ved fratrædelse:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5123 | FVK engangsudbetaling: | 999,99 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
FVK bliver ikke automatisk nulstillet ved hverken ferieårets slutning eller årets slutning. Ved ferieårets udløb udbetales FVK med første lønudbetaling i det nye ferieår. Her anvendes lønart 5123 med beløbet i beløbskolonnen. Kontakt ProLøn, hvis saldoen ønskes udbetalt automatisk -hvert år.
Overførsel til ferieordning ved løbende ferieopsparing
Ved overførsel til ferieordning ved løbende ferieopsparing skal der indmeldes 1 transaktion. Skatten af feriepengene beregnes sammen med de øvrige feriepenge.
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5132 | FVK til ferieordning: | udfyldes ikke | udfyldes ikke | udfyldes |
Hvis hele FVK-kontoen overføres til ferieordningen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5132 | FVK til ferieordning: | 999,99 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Søgnehelligdage
Søgnehelligdage/feriefridage (elektrikere)
Ansatte under denne ordning skal IKKE have almindelig løn på søgnehelligdage og feriefridage. Ved hver lønberegning henlægger arbejdsgiveren et beløb som sh-opsparing (1/3-2019 10,2 %) Virksomheden tilmelder en medarbejder til denne sh-/feriefridagsordning ved at påføre sh-kode=1 på medarbejderens stamoplysninger. Pt. andrager sh-/feriefridags-betalingen pr. dag kr. 1000. SH-betalingen sker ved bruge af lønart 8641.
Forskudsbeløbene udbetales uanset om der på kontoen er dækning herfor. Et eventuelt opstået overtræk modregnes i den efterfølgende søgnehelligdagsopsparing.
Evt. overskud på søgnehelligdagskontoen ved kalenderårets udgang udbetales sammen med sidste løn i året. Dette sker automatisk i lønsystemet. Eksempel: Udbetaling for 3 søgnehelligdage for elektriker:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
8641 | SH-betaling | 3,00 | 1000,00 | udfyldes ikke |
Eksempel: Udbetaling for 3 feriefridage for elektriker:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
8651 | FFD-betaling | 3,00 | 1000,00 | udfyldes ikke |
Lærlinge
Lærlinge skal have normal løn ved afholdelse af disse dage. Man skal derfor registrere lønnen som normalt. Bemærk dog, at voksenlærlinge er tilknyttet FVK-opsparingen, og derfor i denne situation må betragtes som Sv/Am.
Feriefridage
Styring af feriefridage for funktionærer
Hvis der ønskes registrering af optjente og afholdte feriefridagstimer på lønsedlen, gøres følgende: Medarbejderens månedlige arbejdstid (fra ansættelseskontrakten) registreres på den enkelte medarbejder. Registreringen skal blive stående på løngrundlag fra gang til gang. Eksempel for en fuldtidsansat funktionær:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3602 | Feriefri/grundlag | 160,33 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Når medarbejderen afholder feriefridagene, skal de timer, der afholdes, registreres på følgende måde: Eksempel for en fuldtidsansat funktionær, der afholder 1 feriefridag:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3623 | Feriefri/afholdt | 7,40 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Ferie Sv/Am, VVS og lærlinge.
Der skal IKKE udbetales løn på feriedage. Hvis feriepengene er hensat til FerieKonto skal virksomheden ikke foretage sig noget, da medarbejderen får feriepengene fra FerieKonto efter ansøgning via www.borger.dk. Medarbejderen skal selv skal sørge for at søge.
Administrerer virksomheden derimod selv feriepengene, skal udbetaling ske over lønnen. Forinden skal medarbejderen ansøge feriepengene via www.borger.dk, hvorefter de kommer en anmodning. Læs nærmere om ‘Udbetaling fra feriekort i håndbogen’ Generelt og Satser.
Ferie med løn (lærlinge/elever). Kun i 1. og 2. læreår har lærlingen krav på løn under ferie, men kun i det omfang, der ikke er foretaget nogen opsparing hos en tidligere arbejdsgiver. Dog skal der ikke beregnes feriepenge af løn under ferie. Derfor bør lønnen registreres på en anden lønart, når ferie afholdes. Eksempel for en elev, der holder 1 uges ferie:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
1121 | Ferie med løn | 37,00 | udfyldes ikke | normal ugeløn |
Lærlinge ansat før 1/7 har ret til 5 ugers ferie i det ferieår, der starter 1/5 i ansættelsesåret. Lærlinge ansat efter 1/7 har først ret til 5 ugers ferie i det ferieår, der starter 1/5 i det efterfølgende kalenderår. Dog har de ret til max. 1 uges ferie fra 1/10 – 30/04, hvis virksomheden holder ferielukket. Feriepengeberegning ved fratræden. Når funktionærer eller andre ansatte, der har fået udbetalt løn under ferie, rejser, skal der afregnes feriepenge. ProLøn A/S hjælper gerne med beregningen. Der skal dog udfyldes og indsendes en ”ferieblanket”, som findes på www.proloen.dk under ’Proløn kunde’ – ’blanketter’ og ’ferieafregning af fratrådt funktionær. Sygdom – funktionærer For funktionærer betaler arbejdsgiveren almindelig løn under sygdom. Såfremt sygdommen strækker sig ud over 30 dage, kan arbejdsgiveren modtage refusion fra kommunen, dog maksimalt dagpengesatsen. De aktuelle sygedagpengesatser findes i håndbogen ”Generelt og Satser”
Sygdom – Sv/Am og VVS
Alle medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, ret til sygeferiepenge fra 2. sygedag. Sygeferiepengene beregnes med 12,5% af medarbejderens gennemsnitlige indtjening i det sidst afsluttede kvartal før sygdommens indtræden. Herudover skal der betales 2,5% til fritvalgskontoen.
Eksempel: Gennemsnitslønnen er pr. time kr. 141,96. Sygeferiepengene bliver derfor beregnet til pr. time kr. 17,75. Indbetaling til fritvalgskontoen bliver beregnet til kr. 3,55 pr. time (samlet regulering til FVK for 1. uges sygdom: 29,6 x 3,55 = 105,08). Eksempel på løntransaktion ved indberetning af sygeferiepenge for 1. uges sygdom:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
9385 | Sygeferiepenge | 29,60 | 17,75 | udfyldes ikke |
Eksempel på løntransaktion ved indberetning af opsparing til fritvalgskontoen for 1. uges sygdom:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
5106 | Regulering FVK | udfyldes ikke | udfyldes ikke | 105,08 |
Se nærmere beskrivelse i håndbogen ”Generelt og Satser” under afsnittet ”Sygeferiepenge”.
Ansættelse under 8 uger
Arbejdsgiveren udbetaler IKKE løn. Medarbejderen får sygedagpenge fra kommunen. Hvis virksomheden ønsker sygefraværet vist på lønsedlen er dette muligt ved registrering af timerne på en løntransaktion på lønart 3101. Løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3101 | Sygetimer | 7,00 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
En ansat, der har været lærling/elev i virksomheden og fortsætter i virksomheden efter endt læretid, bliver betragtet som ansat over 6 mdr.(3 mdr. for VVS), hvis der opstår sygdom.
Ansættelse over 8 uger, men under 6 måneder (dog under 3 mdr. for VVS og elektrikere)
Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpengesats. De aktuelle sygedagpengesatser findes i håndbogen ”Generelt og Satser”. Sygedagpenge er i dette tilfælde pensionsberettiget. Løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3141 | Sygedagpenge | 7,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Se i øvrigt afsnittet om sygeferiepenge.
Ansættelse mindst 6 måneder (dog mindst 3 mdr. for VVS og elektrikere), første 9 ugers sygdom
De første 5 uger (6 uger for elektrikere) udbetaler arbejdsgiveren ”fuld løn” svarende til det indtægtstab den pågældende har lidt. Det lidte tab opgøres som personlig løn plus fast påregnelige tillæg. De efterfølgende 4 uger udbetaler arbejdsgiveren normal løn uden genetillæg. Sygelønnen er pensionsberettiget, og der skal beregnes feriepenge og opsparing på fritvalgskontoen fra 1. sygedag. Eksempel på løntransaktion for sygeløn med ferie- og sh-opsparing:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3111 | Sygeløn (ferieber.) | 37,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Ansættelse mindst 6 måneder (dog mindst 3 mdr. for VVS og elektrikere), efter 9 ugers sygdom (6 uger for elektrikere)
Medarbejderen får løn i form af dagpenge fra det offentlige. Denne ydelse er ikke pensionsgivende. Se i øvrigt afsnittet om sygeferiepenge.
Tilskadekomst
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen betales medarbejderen løn i indtil 9 uger (elektrikere 6 uger). De første 5 uger udbetaler arbejdsgiveren ”fuld løn” svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Det lidte tab opgøres som personlig løn plus fast påregnelige tillæg. ProLøn A/S vil gerne være behjælpelig med beregningen. Eksempel på løntransaktion for sygeløn under tilskadekomst:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3111 | Sygeløn (ferieber.) | 37,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
De efterfølgende 4 uger betales medarbejderen normal løn uden genetillæg. Lønart 3111 anvendes.
Efter 9 ugers sygdom
Medarbejderen får løn i form af dagpenge fra det offentlige. Denne ydelse er ikke pensionsgivende. Se i øvrigt afsnittet om sygeferiepenge.
Tilskadekomst/elektrikere
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen betales medarbejderen løn i indtil 6uger. Eksempel på løntransaktion for sygeløn under tilskadekomst:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3111 | Sygeløn (ferieber.) | 37,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Efter 6 ugers sygdom
Medarbejderen får løn i form af dagpenge fra det offentlige. Denne ydelse er ikke pensionsgivende. Se i øvrigt afsnittet om sygeferiepenge.
Sygdom – elever
Elever skal have ”fuld løn” under sygdom. Man skal derfor registrere lønnen som normalt. Dog er følgende maksimumbetalinger gældende: Lærlinge: ingen max. Voksenlærlinge: VVS – Følger de samme regler som er gældende for de voksne arbejdere, dog max. overenskomstens mindsteløn. Øvrige – Følger de samme regler som er gældende for voksne medarbejdere. De aktuelle sygedagpengesatser findes i håndbogen ”Generelt og Satser”. Hvis man ønsker sygefraværet vist på lønsedlen, er dette muligt ved registrering af timerne på lønart 3101. Eksempel på løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3101 | Sygetimer | 7,00 | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Barns 1. sygedag
Sv/Am, VVS og lærlinge, EL har ret til frihed til pasning af barn under 14 år på barnets 1. sygedag. Elektrikere: Normal timeløn – og 1/3-2019 max. kr. 127,35. Voksenlærlinge: VVS: betales med overenskomstens mindsteløn. Sv/Am, VVS og lærlinge: Betaling sker som ved egen sygdom Øvrige: betales som ved egen sygdom. Eksempel på løntransaktion for en medarbejder, der har krav på fuld løn under sygdom:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3311 | Barns 1. sygedag | 8,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Eksempel på løntransaktion for en medarbejder, der har krav på sygedagpenge under sygdom:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3341 | Barns 1. sygedag | 8,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
For ansatte omfattet af overenskomst med HK og elektrikere kræves 6 mdr. anciennitet og for TL kræves 3 mdr. anciennitet før retten til frihed med løn på barns 1. sygedag er opnået. Lønnen indberettes som normalt.
Barns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der pr. 1. juli 2004 frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år (dog for TL’ere 16 år) Der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Betaling sker som ved egen sygdom (dog er satsen max. kr. 138 for elektrikere) For ansatte omfattet af overenskomsten med HK kræves 9 måneders anciennitet før der er ret til betalt frihed. Ved lønindberetning anvendes samme lønart, som ved barns 1. sygedag. Eksempel på løntransaktion for en medarbejder, som er indlagt sammen med barn i 2 dage:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3311 | Barns 1. sygedag | 15,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Barsel (Sv/Am og VVS)
Følgende regler gælder ansatte under overenskomsten mellem Arbejdsgiverne og Dansk Metal samt 3F og Blik- og Rørarbejderforbundet. Ansatte, der på fødselstidspunktet har været beskæftiget i mindst 9 måneder har ret til fuld løn i nedenstående perioder. Moder: Fra 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter fødsel er kvindelige ansatte berettiget til fuld løn. Fuld løn svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden (elektrikere dog max. kr. 143). Derudover kan der afholdes max. 13 ugers orlov med normal løn, dog max. kr. 145 i timen (elektrikere kr. 138). De 13 uger er fordelt med 5 uger til faderen, 5 uger til moderen og de sidste 3 uger kan enten faderen eller moderen holde. Orloven skal holdes inden for 52 uger efter fødslen. Dog skal det varsles til virksomheden mindst 3 uger før afholdelsen. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Holdes der orlov herudover, er det på dagpenge fra det offentlige. Eksempel på løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3161 | Løn barsel | 37,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Eksempel på løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3161 | Løn barsel | 37,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Fader : I forbindelse med barnets fødsel har faderen ret til fuld løn i indtil 2 uger. Ugerne kan efter aftale holdes indenfor de første 14 uger efter fødslen. Fuld løn svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden (elektrikere dog max. kr. 143). Derudover kan der afholdes max. 13 ugers orlov med normal løn, dog max. kr. 145 i timen (elektrikere kr. 138). De 13 uger er fordelt med 5 uger til faderen, 5 uger til moderen og de sidste 3 uger kan enten faderen eller moderen holde. Orloven skal holdes inden for 52 uger efter fødslen. Dog skal det varsles til virksomheden mindst 3 uger før afholdelsen. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov (14 uger)
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt: Bidraget ændres pr. 1/7-2014 (også gældende i 2019) til kr. 12,75 pr. time (arbejdsgiver betaler kr. 8,50 og medarbejder kr. 4,25) Eksempel på løntransaktion ved medarbejderens øgede pensionsbidrag
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
8921 | Reg. arbm.pension | udfyldes | 4,25 | udfyldes ikke |
Eksempel på løntransaktion arbejdsgiverens øgede pensionsbidrag
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
8920 | Reg. arbm.pension arbg. | udfyldes | 8,50 | udfyldes ikke |
Barselsorlov – funktionærer
Kvindelige funktionærer har ifølge Funktionærloven krav på halv løn i 4 uger før forventet fødsel og i 14 uger efter fødslen. Udgør denne halve løn mindre end sygedagpengesatsen, kan medarbejderen få suppleret op til sygedagpengesatsen ved henvendelse til hjemkommunen. Arbejdsgiveren udbetaler til funktionærer under HK og TL med 9 måneders anciennitet løn under barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”. Derudover kan der afholdes max. 13 ugers orlov med normal løn, dog max. kr. 145 i timen. De 13 uger er fordelt med 5 uger til faderen, 5 uger til moderen og de sidste 3 uger kan enten faderen eller moderen holde. Orloven skal holdes inden for 52 uger efter fødslen. Dog skal det varsles til virksomheden mindst 3 uger før afholdelsen. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Eksempel på løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
3161 | Løn barsel | 160,33 | udfyldes ikke | udfyldes |
Ekstra pensionsbidrag under barselsorlov (14 uger)
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt: Bidraget ændres pr. 1/7-2014 (også gældende i 2018) til kr. 1360 pr. måned (arb.giver) og kr. 680 pr. måned (medarb.) For TL-medlemmer er det dog valgfrit, om arbejdstager vil indbetale ekstra pensionsbidrag under barselsorlov.
Børneomsorgsdage
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Børneomsorgdagene gælder kun for børn under 14 år.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn og timerne kan noteres på lønart 3105. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra fritvalgskontoen svarende til normaltimer den pågældende dag. Der bruges lønart 5125 antal og timeløn.
Elektrikere skal udbetale via lønart 8700 antal og beløb (1000 kr. pr. dag)
Lønart | Børneomsorgsdag | Antal | Sats | Beløb |
---|---|---|---|---|
3105 | udfyldes | udfyldes ikke | udfyldes ikke |
Lønart | Udbetalt børneomsorgsdag | Antal | Sats | Beløb |
---|---|---|---|---|
5125 | udfyldes | udfyldes | udfyldes ikke |
Kursus
Svende med 9 måneders anciennitet er berettiget til 2 ugers frihed til deltagelse i fagligt relevante kursusaktiviteter inden for 12 måneder. Arbejdsgiverens udgift er differencen mellem refusionsbeløbet og ordinær løn. Svenden får udbetalt fuld løn, og arbejdsgiveren anmoder selv om refusionen. Eksempel på løntransaktion for medarbejderen:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
1003 | Kursustimer | 21,00 | udfyldes | udfyldes ikke |
Specielt vedr. lærlinge/elever
Afmelding af lærling/elev – oprettelse af svend
Når lærlingen bliver udlært, men bliver i virksomheden som svend, skal der ske ændringer i eventuelle statistikoplysninger og lærlingen skal tilmeldes pension og FVK-opsparingen skal ændres. For at få en præcis/korrekt overgang anbefales det, at lærlingen afmeldes (ved indsættelse af afgangsdato) og oprettes som svend på et nyt medarbejdernr. Husk, at FVK-opsparingen enten skal udbetales eller overflyttes til det nye medarbejdernr. Bemærk dog, at voksenlærlinge ikke skal oprettes på et nyt medarbejdernr. Voksenlærlinge bevarer deres medarbejdernr., virksomheden skal blot ændre evt. statistikoplysninger.
Fratrædelsesgodtgørelse
Pr. 1. maj 2010 er der i overenskomsten indført en fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelse af en medarbejder (dog ikke VVS’er) med minimum 3 års anciennitet. Godtgørelse ydes efter særlige retningslinjer, som kan læses nedenfor. Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med længere anciennitet. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter pkt. 2. 2. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen med fradrag af 15 procent. Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr. 2.500,00 og maksimum kr. 15.000,00. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn, medarbejderen ville have oppebåret under sygdom. Pensionsbidraget indgår ikke i beregningsgrundlaget. 3. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler. 4. En medarbejder, der overgår fra almindelig timelønsansættelse til fleksjob, er undtaget for kravet om at kunne oppebære dagpenge for at kunne være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse. 5. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse. 6. Lærlinge, der efter uddannelsens afslutning uden afbrydelse fortsætter i et tidsbegrænset ansættelsesforhold i virksomheden i en periode, der som minimum har en varighed, der gør, at der opnås ret til arbejdsløshedsdagpenge, er undtaget af bestemmelserne om fratrædelsesgodtgørelse, førend den krævede anciennitet er opnået efter uddannelsens afslutning. Bestemmelsen finder anvendelse i forbindelse med opsigelser, der finder sted fra 1. maj 2010. Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på deltid eller skiftehold, ændres forholdstallet tilsvarende. Indberetning i lønsystemet. Ved indberetning af fratrædelsesgodtgørelse i lønsystemet anvendes altid følgende 2 lønarter. Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 3000 kr. indberettes.
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
2960 | Fratrædelsesgodtgørelse | udfyldes ikke | udfyldes ikke | 3000 |
I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til godtgørelsens størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet:
Lønart | Antal | Sats | Beløb | |
---|---|---|---|---|
8882 | Reg. A-Indkomst/Godtg. | udfyldes ikke | udfyldes ikke | -3000 |
Husk at indtaste beløbet med minus foran. Der må dog højest fradrages 8000 pr. kalenderår, og dette sker kun hvis fratrædelsesgodtgørelsen er på 8000 kr eller derover.