Når man har en startup virksomhed, er der masser af fejl, der skal læres af. Men der er også masser af successer, der skal poppes champagnepropper for. Det ved Regin Jensen. Han er selvstændig og indehaver af det digitale marketing bureau Nioba. Og så deler han gerne ud af sine gode erfaringer – f.eks. at ProLøn er det oplagte valg som lønpartner i en ny virksomhed. 

Fra fritid til virksomhed

Regin Jensen – indehaver af Nioba

Det hele startede med en fritidsvirksomhed. Året var 2004, og ved siden af sit job som chefkonsulent, lavede Regin Jensen hjemmesider og webshops. “Jeg kunne bruge masser af tid på at bygge et lækkert site sammen for en kunde. Når jeg endelig præsenterede det for  virksomhedens direktør, kunne der godt blive lidt stille i lokalet. Han stod med et stort ubesvaret spørgsmål: Hvad så nu?”

Det er ikke særlig fedt at have en fed hjemmeside, hvis den ikke tiltrækker kunder. “Det gjorde mig opmærksom på, hvordan man hiver kunder ind på et site,” forklarer Regin Jensen. “I 00’erne gik jeg i gang med at dygtiggøre mig indenfor søgemaskineoptimering. Faktisk uden at kende værdien af mit arbejde endnu.”

Men det blev der lavet om på. I 2012 flyttede Regin Jensen med sin kæreste til Australien. Det gav det endelige skub ud over kanten og ind i iværksætterlivet. “Mit visum gav mig kun lov til at arbejde 20 timer om ugen, og så ville ingen ansætte mig. I stedet gik jeg fuld tid med min egen virksomhed. Jeg lavede masser af fejl, men tjente stadig løn til mig selv – så jeg fortsatte i Danmark.”

Det første møde med et lønsystem

I 2014 gik det altså for alvor løs. Nioba blev et fuldtidsprojekt i Danmark. “Min revisor mente, at jeg i 2015 skulle have et lønsystem, der kunne lave lønsedler. Han anbefalede mig et, som jeg brugte i 6 måneder. Men det gik slet ikke. Jeg kunne ikke finde ud af at bruge det, og jeg forstod ikke reglerne. Når jeg skrev til supporten, fik jeg først svar flere dage efter.”

Som virksomhedsejer er der sjældent tid – eller lyst – til at bruge overtid på administration. “Jeg havde lavet nogle opgaver for ProLøn tidligere. Og så tænkte jeg – hvorfor bruger jeg egentlig ikke deres system? Deres support skulle være god. Så jeg skiftede revisor. Mit eneste krav var, at vi skulle bruge ProLøn.”

Det viste sig at være den rigtige vej at gå. “Jeg har været så glad for at bruge ProLøn. Alt det, jeg ikke forstod, viste sig at være småting. Det vidste jeg bare ikke. Med den fantastiske telefonsupport gik det så nemt.”

Et godt råd til startups

Faktisk var samarbejdet så godt, at Regin Jensen nu har taget ProLøn under armen og med ind i endnu en startup virksomhed. “Jeg er medejer i min kærestes nye virksomhed biomcare.com, som arbejder med analyser af mikrobiomer. Naturligvis bruger vi ProLøn til vores deltidsansatte og timelønsansatte. Faktisk oprettede jeg alting selv uden en revisor denne gang. Det tog tid, men jeg kom i mål med hjælp fra ProLøn.”

Sidder du selv i en startup virksomhed og skal have dit første lønsystem? Så har Regin Jensen et godt råd til dig: “Bruger du ProLøn, skal du bruge supporten fuldt ud. Skriv, ring, få dem til at sige, hvad du skal gøre. Så får du det rigtige svar. Du behøver ikke først ringe, når det er gået galt. Lønkonsulenterne ved, hvad de taler om.”

Fakta om Nioba:
Nioba er et digitalt rådgivningsbureau, der hjælper virksomheder med digital marketing som SEO, konvertering og linkbuilding.

Website: nioba.dk

—–

copyright by proløn © 2023