Fritvalgskonto

Fritvalgskontoen – en ekstra opsparing

Fritvalgskonto, fritvalgsopsparing eller fritvalgsbetaling. Siden ordningen blev skabt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2007, har begreberne været brugt i flæng, men de dækker alle over det samme: En ordning, der handler om, at en fast procentdel af din løn bliver indbetalt på en opsparing af din arbejdsgiver. Fritvalgsopsparingen er altså en ekstra opsparing, som begynder den første dag, du møder ind på dit job. Hvis du ellers har ret til ordningen – det er nemlig ikke givet.

Det – og alle de andre relevante forhold omkring fritvalgskonto – dykker vi ned i på denne side, hvor vi også kigger nærmere på blandt andet skat og pension.

Hvem har ret til en fritvalgskonto?

Det er ikke alle, der har ret til en fritvalgskonto. Der er nemlig ikke lovkrav om, at man som arbejdsgiver skal indbetale penge til en medarbejder via en fritvalgskonto – fritvalgsopsparing er noget, der ligger som en del af en overenskomst og er enten defineret i en kollektiv overenskomst eller i en lokalaftale. Hvis man er ansat i en virksomhed uden overenskomst, vil man derfor alt andet lige ikke have en fritvalgskonto. Dog kan det være sådan, at en arbejdsgiver har lavet en frivillig aftale om at indbetale til fritvalgskonti.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har en fritvalgskonto, kan det aflæses på lønsedlen – det står i den nederste boks, hvor der også er oplysninger om pensionsindbetalinger, AM-bidrag og meget andet.

Sådan beregnes beløbet til fritvalgskontoen

Det beløb, arbejdsgiveren indbetaler til fritvalgskontoen, er en fast procentdel af den ferieberettigede løn. Beløbet vil fremgå af lønsedlen, men ellers er det nemt at lave regnestykket selv.

Procentsatsen er i 2022 7 % – i begyndelsen var den lavere, men reguleres løbende og kan derfor være ændret, når du læser dette – og beregnes med udgangspunkt i bruttolønnen. Altså grundlønnen før der bliver trukket skat. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at bonus, provisionsaftaler og personalegoder også kan spille ind på beregningsgrundlaget – her bør du konsultere lønafdelingen eller den lønansvarlige på din arbejdsplads for at være på sikker grund.

I øvrigt skal det nævnes, at nogle overenskomster har et højere bidrag end andre; også her vil det være en god idé at spørge i lønafdelingen for at få det korrekte overblik.

Men tilbage til beregningen: Hvis vi tager udgangspunkt i et eksempel, hvor din ferieberettigede månedsløn er 30.000 kroner, vil regnestykket se således ud:

30.000 / 100 X 7 = 2.100 kroner. Der bliver altså sparet 2.100 kroner op på fritvalgskontoen hver måned, og det bliver til 25.200 kroner på et år.

Det er væsentligt at huske på, at beløbet på fritvalgskontoen er skattepligtigt. Det vender vi tilbage til lidt senere.

Sådan kan fritvalgskontoen blive udbetalt

En af fordelene for dig, der har en fritvalgskonto, er, at du selv kan bestemme, hvordan den opsparede sum skal bruges – dog inden for nogle rammer.

Før du kan få udbetalt penge fra fritvalgsopsparingen, er det vigtigt at huske på, at du skal give din arbejdsgiver besked om, at du ønsker en udbetaling. Der kan være forskellige muligheder og frister afhængig af den specifikke overenskomst.

Når man skal vælge, hvordan pengene skal udbetales, kan man gå i flere retninger:

• Man kan få opsparingen udbetalt.
• Man kan vælge at indbetale pengene som ekstra pensionsindbetaling.
• Man kan vælge at konvertere pengene til børneomsorgsdage (op til to pr. ferieår).
• Man kan vælge en seniorordning, hvor man vælger nedsættelse i arbejdstid eller hele fridage.

Fritvalgskontoen kan tømmes helt eller delvist to gange om året. Hvis du et år ikke får udbetalt alle pengene, kan de i udgangspunktet blive udbetalt eller blive overflyttet til næste år. Her skal du dog lige undersøge de konkrete aftaler i netop din overenskomst.

Hvad sker der med fritvalgskontoen, hvis jeg stopper på jobbet?

Hvis du bliver opsagt eller selv siger op, går midlerne på din fritvalgskonto ikke tabt. De bliver udbetalt med din sidste løn, så du går ikke glip af en krone. Det sker helt af sig selv, så du skal ikke foretage dig noget – andet end at tjekke efter, om din lønseddel ser ud, som den skal. Som alle andre steder kan der nemlig også ske fejl, når der laves løn, så hold et vågent øje med lønsedlen, så du sikrer dig, at alt er i sin skønneste orden.

Dine feriefridage er penge værd

Rigtig mange danskere har udover 5 ugers ferie yderligere 5 dages feriefridage hvert år. Feriefridagene – som også kaldes den 6. ferieuge eller særlige fridage afhængig af, hvilken sektor du er ansat i – får du, hvis du er dækket af en overenskomst, men i realiteten vælger mange virksomheder at give medarbejderne feriefridage, uanset om medarbejderne er ansat på overenskomst eller ej.

Feriefridage er relevante i forhold til fritvalgskontoen, fordi de kan bruges til at “booste” opsparingen. Hvis du af den ene eller anden årsag ikke har lyst til eller mulighed for at bruge dine feriefridage, kan du konvertere dem til ekstra fritvalgsopsparing. Hvis du konverterer en feriefridag til opsparing, tæller dagen for 0,5 % ekstra i indbetaling af den ferieberettigede løn.

Det vil altså sige, at hvis du vælger at konvertere alle 5 feriefridage til fritvalgsopsparingen, ryger der 2,5 % ekstra ind på din fritvalgskonto hver måned.

Fritvalgskonto og pension

De penge, der bliver indsat på din fritvalgskonto, er en del af din løn. Og derfor skal der også indbetales pension af beløbet.

Det betyder, at fritvalgsbetalingen er en måde, hvorpå du kan opspare flere penge til din alderdom og supplere dine øvrige pensionsindbetalinger.

De opsparede midler vil typisk blive indsat på en ratepension, men det er dit valg, om du i stedet vil vælge andre typer pension som eksempelvis kapitalpension. Det er et valg, du skal træffe – måske sammen med en pensionsrådgiver, din revisor eller din bankrådgiver – og så skal du huske at give din arbejdsgiver besked. Der vil være en frist for, hvornår du senest skal meddele, at du gerne vil bruge dine midler fra fritvalgskontoen til ekstra pensionsopsparing, og den frist ligger som regel 1. august. Men spørg lønafdelingen på din arbejdsplads for at være helt sikker.