Vores forventning til lønbureauet er, at de er eksperterne

Mens flæskesvær bliver sprøde, og popcornene popper løs i den midtjyske snack-fabrik OK Snacks A/S, sørger Bettina Christensen for, at de cirka 90 timelønnede får korrekt løn til tiden. Noget, man i reglen bare tager for givet og ikke tænker videre over, men som i høj grad har betydning for både medarbejdere og virksomhed.
”For os er det vigtigt, at vi har et pålideligt lønsystem og ditto lønbureau med kendskab til vores overenskomstområde, som bakkes op af professionel support.”

OK Snacks driver sin forretning på en ansvarlig og stadigt mere bæredygtig måde. Sådan lyder indledningen til fabrikkens værdigrundlag. Medarbejdernes trivsel er en central del af dette budskab. Og på anbefaling fra Danske Slagtermestre skiftede OK Snacks således til ProLøn, som har udviklet en skræddersyet brancheløsning, der automatisk tager højde ændringer i lovgivningen.

Mega-gennemskueligt
”Vores forventning til lønbureauet er, at de er eksperterne, vi kan læne os op ad,” siger Bettina Christensen. Det er komplekst at lave løn, og det betyder, at det kræver stor omhyggelighed, så tingene gøres rigtig.  Hun er glad for samarbejdet med ProLøn, fordi ’det er et mega-gennemskueligt’ system: ”Det mest fantastiske er dog, at man ikke skal huske at rette, når der er en overenskomststigning. Det sker automatisk, hvilket er en stor gevinst, som minimerer risiko for fejl, hvilket er en af de ting, vi sætter rigtig stor pris på.”

Det er næsten altid svært med nye rutiner at skifte til nye systemer og anderledes måder at gøre tingene på, og Bettina Christensen vil da også anbefale andre at lægge ud med at tage et kursus, mest fordi der er mange smarte funktioner, som vil være gode at kende fra starten. Hun fremhæver eksempelvis, at man kan se fritvalgsopsparingen for den enkelte medarbejder, både beløbet, der er sparet op, og hvor meget der er tilbage.

”Lønsystemet er nemt og gennemskueligt, og man skal ikke lede længe for at finde tal og informationer – det er bare brugervenligt.” I rollen som lønbogholder har hun oplevet skift og opstart ved ProLøn som positivt: ”Det gik godt, der var ikke de store udfordringer. Alle medarbejdere blev flyttet automatisk. I begyndelsen er der selvfølgelig altid flere spørgsmål, og ProLøn var bare søde til at hjælpe.”

Spar tid med masse-redigering
Udover de 90 timelønnede, får også cirka 30 funktionærer deres løn via ProLøn. I alt 120 OK Snacks-lønsedler, som Bettina Christensen og hendes kolleger med ProLøns hjælp har overblikket over. ”For os er det ret tidsbesparende.” Det drejer sig blandt andet om muligheden for at masse-redigere og masse-indberette. Fx er det ved en ændring i sundhedsbeskatningen eller stigning til indbetaling til personaleforening let at rette alle medarbejdere på én gang. Af andre gode funktioner nævner hun muligheden for at tilpasse lønkoderne individuelt og indstille kontrolinstanser i form af beløbsgrænser m.m.

Øget digitalisering = færre fejl
Men det stopper ikke her. Målet for 2018/2019 er øget digitalisering, hvor OK Snacks’ timeregistreringssystem skal integreres med ProLøn og derefter komplet integration med virksomhedens økonomisystem.

”Det er målet, fordi der bruges mange timer på at indtaste – og jo mere der foregår automatisk, jo færre fejl er der,” lyder det fra Bettina Christensen, der tilføjer, at relationen til ProLøn på mindre end et år er bund solid.

 

Fakta om OK Snacks A/S

Etableret i 1982

Fabrik og produktion i Ejstrupholm

Beskæftiger cirka 120 medarbejdere og eksporterer til mere end 20 forskellige lande.

Blandt verdens førende producenter af knasende sprøde flæskesvær og tilbyder samtidig et komplementært kvalitetssortiment af snacks, popcorn, peanuts, chips og tex-mex.

Kilde: www.ok-snacks.dk

copyright by proløn © 2024