Interview: Villy Bruun A/S om ProLøn og E-Komplet
”Vi kan nu se, at vi med skiftet til ProLøn har sparet cirka en halv dag i vores lønadministration for lønbogholdere.” Sådan siger økonomichef Preben Langgaard Bækkedal ved el-installationsvirksomheden Villy Bruun A/S. Det var kærlighed ved første blik, da økonomichefen via ERP-leverandøren E-Komplet blev introduceret for ProLøn. Og han er ellers ikke typen, der sådan falder for hvad som helst. ”Men jeg kunne straks se, at vi kunne spare nogle ressourcer.” ProLøn var noget nemmere at bruge end den løsning, de før havde anvendt, og så var det også billigere i drift, lyder konklusionen fra økonomichefen.
En af hjørnestenene i Villy Bruun A/S er ERP-systemet E-komplet, derfor var løn-romancen stoppet brat, hvis der ikke var mulighed for integration mellem de to systemer. Denne del var imidlertid helt på plads. ProLøn har i en årrække arbejdet med it-partnerskaber, som gør det muligt at styrke automatisering og udvikle en it-båren forretning.
E-Komplet og ProLøn har flere ligheder, blandt specialisering i brancheløsninger, og dertil kommer et værdifællesskab i supportdelen, som bygger på direkte personlig kontakt. ”ProLøn er eventyrligt gode supportmæssigt.” Preben Langgaard Bækkedal sidder ikke selv med lønadministrationen, men både han og medarbejderne i lønbogholderiet oplever, at ProLøn-konsulenterne er lynhurtige til at hjælpe og løse problemer, i det øjeblik de opstår. ”De er nemme at have med at gøre. Hos ProLøn bliver man ikke trukket igennem en stor organisation. Det passer godt med E-komplet, som har en god og stærk supportafdeling. ProLøn og E-Komplet går godt i spænd,” vurderer økonomichef ved Villy Bruun A/S, Preben Langgaard Bækkedal.
100 glade medarbejdere
Før alt blev digitaliseret, gik online og kom op i ’skyen’, skulle enhver håndværker både kunne svinge værktøjet og holde styr på timeforbrug, materialer og dagssedler i et sammensurium. Alle havde sin egen særlige måde at holde regnskab på, men alt foregik i hånden, og så skulle de håndskrevne sedler afleveres til tiden i administrationen, så bogholderen kunne få tastet og indberettet løn til tiden. Det er let at se, at der i den model er risiko for at huske eller taste forkert.
Anno 2019 bliver alt tastet ind på el-montørens telefon i det øjeblik, det er forbrugt. Det gælder både materialer og montørens eget timeforbrug, som ryger til godkendelse hos en overordnet og derefter direkte videre til ProLøn. – ”og derfor kan han i realiteten lave fakturaen, inden han forlader kunden,” forklarer Preben Langgaard Bækkedal, økonomichef ved el-installationsvirksomheden Villy Bruun A/S.
Han fortæller videre, at de cirka 100 medarbejdere, Villy Bruun A/S beskæftiger, er godt tilfredse med, at de i dag skal lave det meste af administrationsarbejdet selv. ”Det giver en tryghed, at man kan se alt, der er registreret, og at man aldrig er i tvivl om, hvorvidt man fik afleveret dagsedlen.”
De forbrugte timer er reelle og aldrig noteret på hukommelsen. Det betyder, at afregning – både i form af fakturaen til kunden og lønnen til medarbejderen – bliver helt retvisende. Samtidig spares der tid på lønindberetningen, der ofte blot kræver nogle få indtastninger, idet ProLøn-systemet er skræddersyet til håndværksbranchen, og mange funktioner er automatiserede. ”ProLøn husker, hvordan verden så ud sidste gang, det ligger som standard i lønsystemet, og det letter vores indtastninger en pæn del,” siger Preben Langgaard Bækkedal.
Læs mere om E-Komplet