Britta Børding, franchisetager, McDonald’s Frederikshavn

Da Britta Børding i 2019 blev franchisetager for McDonald’s i Frederikshavn, tog hun rollen som lønansvarlig. Når hun skulle lave løn for sine ca. 60 medarbejdere, kunne det gamle lønsystem ikke længere følge med. Derfor kom DataLøn Branche ind i billedet.

“Vores gamle økonomisystem blev ikke længere opdateret. Det gav en masse faldgruber,” forklarer Britta Børding om den forældede lønproces. Da hun overtog posten som overhoved for McDonald’s i Frederikshavn, havde hun flere års erfaring som regnskabschef bag sig. “Det er vigtigt, at medarbejderne rettidigt får den løn, de har krav på,” understreger hun. Der måtte et nyt lønsystem på bordet.

En skræddersyet løsning
“Vi holdt møder med nogle forskellige lønbureauer. DataLøn Branche passede bedst til os,” fortæller Britta Børding. Og det var der en helt særlig grund til: “DataLøn Branche er nemt og ligetil. Jeg tror næsten, man kunne gå ind og lave løn i deres system uden at have prøvet det før.”

At skifte lønsystem krævede i McDonald’s tilfælde, at hovederne blev lagt lidt i blød. McDonald’s bruger i sine restauranter et system til at håndtere stempler, som DataLøn Branche skulle læse. “For at DataLøn Branche kan læse vores stempelfiler, skal de konverteres. Vi fandt en løsning via Tamigo, der laver online vagtplanlægning, så McDonald’s og DataLøn Branches IT-systemer nu kan integreres,” uddyber Britta Børding om overgangen. Hendes restaurant i Frederikshavn var ikke ene om at komme under DataLøn Branches vinger. 8 andre McDonald’s restauranter bruger i dag DataLøn Branches lønsystem *Min Lønindberetning*.

For McDonald’s i Frederikshavn har det været helt essentielt at alliere sig med et lønfirma, der tænker i løsninger i stedet for udfordringer. “Hvis andre restauranter skal bruge DataLøn Branche, har vi lagt banen til det,” bekræfter Britta Børding. Endelig var der smurt olie på lønprocessen.

Lynstegt løn
“Nu klarer jeg lønnen på 3 timer om måneden,” siger Britta Børding. “Det kan lyde skørt, men jeg er gladest for alt det, jeg ikke skal. SKAT, feriepenge, pension osv. foregår automatisk. Det arbejde, der før føltes som spild af tid, klarer DataLøn Branche.” Derfor er hun også klar til at anbefale DataLøn Branche til alle dem, der overvejer at skifte til et nyt system. “DataLøn Branche er et moderne system. Det er tidsbesparende og fejlfrit. Som restaurantejer giver det ro i maven.”

Fakta McDonald’s Frederikshavn
McDonald’s i Frederikshavn beskæftiger ca. 60 ansatte på både fuldtid og deltid. Restauranten har indendørs siddepladser samt drive-in.

copyright by DataLøn Branche © 2025

Den 14. marts 2025 har ProLøn skiftet navn til DataLøn Branche.      Læs mere her...

X