Risskov Slagteren lukker i fire uger hver sommer, og selvom det altid er det samme, der skal ske med lønnen, ringer bogholder Sanne Petersen for en sikkerheds skyld til ProLøn: ”Jeg skal bare være 100 procent sikker og kunne svare, så jeg ikke står med håret i postkassen, når en medarbejder undrer sig og har brug for klar besked.”
Lønnen skal bare være i orden
”Folk, der ikke får deres løn, er ikke til at spøge med,” siger hun og griner, men er helt på deres side, for det skal bare være i orden. Ligesom der heller ikke gås på kompromis med kvaliteten i slagterforretningen, hvor alt tilberedes fra bunden: ”Vi er blandt andet kendte for vores leverpostej og pølser helt uden mælk og mel,” smiler Sanne Petersen.
Siden 2008, hvor hun og hendes mand, slagtermester Peter Thisgaard, køber slagterforretningen, har hun stået for lønnen, og i lige så lang tid har hun benyttet sig af muligheden for at komme af med den mindste tvivl ved at ringe til ProLøn. ”Og jeg får stadig den samme gode service,” siger hun og giver endnu nogle eksempler, hvor ProLøn assisterer: Når en ny medarbejder er kommet til, eller hvis der skal tages feriepenge af sygedagpenge. Det kan også være omkring overenskomsten: ”Det er nogle gange så indviklet fra NNF, og så hjælper ProLøn mig med at forstå det hele vejen igennem, så jeg kan få det skrevet op med egne ord.”
Laver løn hjemmefra
Lønningslisten tæller i dag 27 medarbejdere, hvoraf cirka 14 er unge, der arbejder om eftermiddagen. ”Det var meget lettere at lave løn, da vi overtog i 2008, der var vi kun otte.” De timelønnede giver Sanne Petersen en del manuelt arbejde: Hun skal blandt andet optælle timer, dobbelttjekke med vagtplaner m.m. ”Derfor er det rart, at jeg kan arbejde hjemmefra,” siger hun.
Slagtermesteren sørger for at tage timesedlerne med hjem til privaten, og det betyder, at der er fred og ro til at få styr på lønnen - og ikke mindst til at få det gyldne overblik, hvilket lønbureauet også bidrager til: ”ProLøn-systemet er mere overskueligt og tilgængeligt, og derfor bliver man mere sikker, når man bruger det.”
Hjælp til større indtastningsarbejde
Ved store opgaver benytter Sanne Petersen sig også af at trække på ProLøn, helt konkret har hun fået hjælp til et større indtastningsarbejde, som har gjort det muligt, at medarbejderne selv kan vælge pension, lønudbetaling, feriefri eller et miks hver måned. ”Det var godt, for så skulle jeg ikke tænke på det - uden deres hjælp var det aldrig sket,” lyder det fra Sanne Petersen, som betegner ProLøn-systemet som et godt værktøj i hverdagen, som bare skal fungere, og herunder hører altså også den personlige support: ”Ja, fordi lønkonsulenterne har styr på det og kan guide mig sikker igennem.”