“Vi trængte til fornyelse”
Hos vognmand Børge Møller kører det hele ikke på skinner, men derimod store og sorte dæk. Hver dag kører tonstunge lastbiler varer rundt til Danmark og udland. Men det gamle lønsystem sakkede bagud. Derfor var tiden til et nyt lønsystem, der kunne holde farten. I december 2019 kom ProLøn med ud på vejene.

“Vi trængte til fornyelse og var kørt trætte i det lønsystem, vi havde. Så blev vi anbefalet ProLøn, og så gik det slag i slag derfra.” Så enkelt kan lønansvarlig Brita Møller fortælle historien om, hvordan ProLøn blev et nyt medlem af familievirksomheden Børge Møller.

Vær sikker på dit system
“Hver måned laver jeg løn til 75 personer. Og de vil gerne have lidt på kontoen hver 14. dag,” forklarer Brita Møller. Der er mange timeregistreringer og lønsedler at holde styr på, og derfor skal lønsystemet kunne holde trit. “At skifte lønsystem er altid en udfordring,” mener Brita Møller. “Der er så mange ting, der er forbundet med løn i dag. Derfor skal man være sikker på, hvad man går ind til.”

Derfor tog det også tid at køre det nye system i stilling. Men beslutningen om, at ProLøn var den nye partner, var nem at tage. En god support stod nemlig på sidelinjen. “Hjælpen fra ProLøn var meget vigtig for os,” understreger Brita Møller. “Vores faste kontaktperson var altid nem at få fat på. Hele vejen igennem har vi haft en god dialog.”

Et personligt touch
Nu hvor ProLøn er en fast del af hverdagen hos Børge Møller, er der tid til at gå helt ind i motoren og lirke på de nødvendige skruer. “Nu er vi så godt inde i systemet, at vi kan tilpasse det til vores behov,” fortæller Brita Møller. “Vi skal have sat tekst på nogle ting og sådan. Men vi tager det stille og roligt. Jeg har fuld tillid til, at det kommer til at fungere.”

At have tillid til et nyt system og menneskene bag det er helt essentiel. Det er olien, der får processen til glide så nemt som muligt. “ProLøn holder det, de lover. Man kan trygt gå i gang med at skifte. Selvom det virker hårdt i starten, så er det al tiden værd. Tid er netop noget, jeg kommer til at spare i længden,” afslutter Brita Møller.

Fakta
Vognmand Børge Møller har drevet familievirksomhed siden 1981. Hver dag kører ca. 80 biler alt fra dagligvarer til industrivarer rundt i ind- og udland.

 


 

  • Har du brug for at vide mere, så lad os ringe dig op

     



  • Ved indsendelse accepterer du ProLøns privatlivspolitik..
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

copyright by proløn © 2024