Systemer som gør hverdagen lettere er guld værd. Det samme gælder den kundeservice, der med et smil leverer hjælpen, når man har brug for den. Hurtigt. Og på stående fod. Det kan bogholder Mona Poulsen i Brdr. Thybo også nikke genkendende til. Brdr. Thybo er nemlig kunde hos ProLøn, som har et samarbejde med DI Byggeri. Samarbejdet betyder, at ProLøn altid er opdateret med de nyeste ændringer fra DI Byggeri. Uanset om det er regler, satser og overenskomster. For Mona betyder det også, at hun har en sikker sparringspartner, hvis hun har brug for det.
Et system, der er up to date
Har man lyst, kan man researche, læse og grave dybere ned i et område. Undersøge detaljer og små afkroge. Lægger man virkelig tid i det, kan man endda holde sig opdateret hver gang, der sker ændringer inden for området. Kodeordet her er tid. En mangelvare, som meget få har til overs i hverdagen. Det er vigtigt at holde sig opdateret. Men det kan være en god idé at alliere sig med et system, som får hverdagen til at glide lidt lettere. Uden de trælse fejl og unødige og manuelle indtastninger.
I Brdr. Thybo er Mona en meget tilfreds kunde ved ProLøn. Det er der flere årsager til. Men det er særligt, fordi hun ikke skal være ekspert i overenskomster, satser og ændringer heraf: “Med ProLøn kører alt automatisk. Skat, eIndkomst, DA-Barsel, ATP ferieregnskab osv.”. Mona kender selvfølgelig overenskomsterne. Men lønsystemet hjælper hende med at være helt sikker på at udbetale den rette løn til medarbejderne hver måned. Og sker der ændringer, er det ikke noget, der vælter nogen af pinden: “Kommer der nye regler eller satser, så sørger ProLøn for at systemet er opdateret”, fortæller Mona.
Styr på kundeservicen
At ProLøn og DI Byggeri har et samarbejde betyder, at Mona kan lægge flere bekymringer på hylden og beskæftige sig med andre ting i det daglige arbejde: “Samarbejdet betyder også, at der er rigtig mange ting, som vi ikke skal tænke på. ProLøn har styr på at lønsystemet altid er opdateret”. Noget andet, som Mona heller ikke bekymrer sig om er, at der indberettes og betales til de forskellige instanser - til tiden: “Det sørger ProLøns system for, uden at vi skal tænke over deadlines” - Mona Poulsen, Brdr. Thybo
Skulle der alligevel opstå en udfordring, så er det let at få den hjælp, hun har brug for i ProLøns kundeservice: “Jeg synes, at ProLøn er rigtig gode til at hjælpe os med konkrete udfordringer. Der er altid én, som kan hjælpe og kender svaret på lige præcis det, vi sidder med”. Derfor har hun heller ingen skrupler ved at anbefale ProLøn til andre virksomheder i samme båd: “Jeg ville i høj grad anbefale ProLøn til virksomheder i vores branche. Det fungerer bare” - Mona Poulsen, Brdr. Thybo.