Forståelse og iver til at hjælpe, når det brænder på, er ret enestående

Da Partneren stod over for at skulle skifte lønbureau, vidste Catja Winther, indehaver og administrerende direktør, hvad hun gik efter: God kundeservice, mulighed for at korrigere fejl i lønkørsler og forståelse for overenskomsten. Valget faldt på ProLøn, selv om det i hendes optik var et gammelt system (red: tidligere version af brugergrænsefladen):

”Det vigtigste var, at de kunne forstå vores overenskomster og håndtere alle vores data. Mødet med ProLøn var trygt, og det endte med, at vi valgte dem, fordi vi havde en fornemmelse af, at de ville et samarbejde i en form, som vi også selv anvender for vores kunder. Vi var ikke bare en anonym kunde – de havde forståelse for og kunne indleve sig i vores verden.”

Alle Partnerens timer er planlagt i opgave- og projektstyringssystemet Microbizz, derfor registreres der kun afvigelser, fx ferie og sygdom. Partneren har siden 2012 arbejdet tæt sammen med Microbizz og udviklet systemet til branchens specielle behov, hvilket har sparet meget på administration, men overenskomsten har ikke gjort det nemmere med årene, påpeger direktøren.

Overenskomsten er kompleks med bestemte puljer halv- og helårligt, regler for aflønning af forskudt arbejdstid, trappeordninger m.m. ”Når man laver løn, er det derfor vigtigt med en samarbejdspartner, der forstår de dele – en vi kan ringe til. Det fik vi 100 procent hos ProLøn. Deres forståelse, tilgang og iver for at hjælpe, når det brænder på, er ret uvurderlig.”

”ProLøn er bare nemmere – mere simpelt at arbejde i. Er der udfordringer, ringer vi selv til dem, og de er altid hurtige til at reagere. Vi er en vigtig kunde – det føles sådan,” siger hun med et smil.

Catja Winther har en international karriere bag sig, da hendes far i 2006 køber rengøringsselskabet. I 2011 går hun selv ind i branchen og overtager virksomheden. Fra 2011 til 2019 har virksomheden årligt vækstet mellem 5 og 10 procent. Overgangen fra far til datter var tre måneder. Og Børsens springende gazelle står side om side med Jobcentrets emblem for socialt ansvar m.fl. på Partnerens website.

Det er en ejerleder, der taler, når hun fortæller, at hun selv har siddet med lønnen og har styr på alle arbejdsgange i den effektive servicevirksomhed, der i dag beskæftiger op mod 350 medarbejdere.

”Fra start har jeg været meget fokuseret på øget digitalisering. Vi er ambitiøse omkring anvendelse af teknologi, og det har sat os i førersædet med konkurrencemæssige fordele med superagile plug’n’play-løsninger. Kan jeg optimere interne processer og frigive ressourcer til medarbejdere, hæver det service- og kvalitetsniveauet, holder administrationsomkostningerne nede og gør os konkurrencedygtige på prisen.”

Omkostning på løn er cirka 70 procent i rengøringsvirksomheden, der har en langt mere kompleks overenskomst end de fleste andre brancher. ”Vi er desuden i en branche, hvor vi har ekstremt stort fokus på, at aflønningen er korrekt,” lyder det fra Catja Winther. Afviger lønprocenten således med bare 1 procent, ses det omgående på bundlinjen.

Når kernen er lønnen, og der afregnes mellem 15.000-20.000 timer om måneden, er der brug for kontrol inden den endelige lønindberetning. Det er en helt strategisk beslutning. Timer og løn ryger derfor ikke direkte fra Microbizz men mellemlander i et Excel-ark, hvor tallene kontrolleres, og først derefter indberettes den til ProLøn.

Rent systemmæssigt har det derfor været helt afgørende for Catja Winther, at det i ProLøn er muligt at fortryde og trække timeløn-data tilbage, hvis man opdager en fejl: ”Uden den mulighed, vil man med sikkerhed få ondt i maven.”

Rengøringsbranchen er stadig ’arme og ben’, forklarer hun. Og jo, robotterne er på vej, men de har endnu ikke overtaget den personlige relation. Hos Partneren lever og ånder de for at servicere hver enkelt kunde. Derfor har hun ikke i kroner og øre opgjort, hvad strategien om brugen af teknologi samt øget automation har givet, men derimod at den sparede tid betyder færre administrative medarbejdere og giver et øget fokus på teknologi: ”Meget tidligt i denne fase har vi investeret i en IT-projektleder, frem for mere administrativt personale.”

Alt hvad, der ligner rugbrødsarbejde, skal der tænkes teknologi ind over. Systemerne skal minimere medarbejdernes administrative arbejde. Catja Winther mener, at tiden bruges bedst i de menneskelige relationer: ”Administrationens fornemmeste opgave er at bakke op om driften. Det skal være simpelt, nemt og overskueligt, så vores drift- og serviceledere bruger tiden hos kunderne samt medarbejder og ikke på administrationsarbejde.”


Fakta om Partneren

Partneren er en familieejet virksomhed, grundlagt i 2001. Vi beskæftiger mere end 300 medarbejdere og løser opgaver i hele landet, for store såvel som små virksomheder, i mange slags brancher.

Hos Partneren er kvaliteten et pejlemærke, i alt hvad vi gør. Dette gælder ikke kun servicen til vores kunder, men i lige så høj grad vores medarbejders arbejdsliv.

”Vi vil gerne være med til at løfte standarden i branchen. Derfor er vores servicemedarbejdere ansat efter overenskomst, vi har de højeste certificeringer og lever op til de højeste standarder.”

Besøg www.partneren.dk


Hvad er Microbizz – Facility Management?

Hver branche har sine unikke behov. Microbizz har særlige features til optimering af arbejdsgange i FM-virksomheder.
Med Microbizz får du en software, der håndterer opgave- og projektstyring 100% digitalt, hvilket fører til øget effektivitet, mere struktur og optimerede arbejdsgange. Softwaren er branchetilpasset og findes både i en basisversion og i en version, der giver mulighed for at skræddersy systemet til din virksomhed.

Når du bruger Microbizz foregår alting digitalt. I praksis betyder det, at meget af det administrative arbejde, der er i din forretning i dag, bliver overflødigt, idet systemet selv sørger for det. På den måde hjælper vi dig med at optimere dine arbejdsprocesser og at effektivisere dine arbejdsgange.

Besøg www.microbizz.dk

copyright by proløn © 2024