I mange virksomheder er bogholderen en sand blæksprutte, der skal holde styr på mange forskellige opgaver og derfor har brug for velfungerende systemer. Sådan er det også hos TandlægeCentret Randers, som er byens største tandlægeklinik med ca. 50 ansatte. Bogholder Mette Brøndum er derfor glad for samarbejdet med ProLøn, som hun har benyttet i mange år.
”Jeg er virkelig glad for at bruge ProLøn. De har et meget brugervenligt lønsystem, og det betyder, at jeg forholdsvis hurtigt kan lave løn til vores medarbejdere. ProLøns løsning er let at gå til, og det har stor betydning for effektiviteten, når jeg arbejder med løn”, fortæller Mette.
Hun lægger stor vægt på, at ProLøn altid sørger for at opdatere lønsystemet med de seneste oplysninger om fx ændringer af overenskomster, nye lønarter eller andre ting, der har betydning for de ansattes løn, og det giver mindre tastearbejde hos Mette. Hun påpeger, at det er en stor fordel, at ProLøn har en brancheaftale med Tandlægeforeningen.
”Så er jeg sikker på, at lønsystemet altid er opdateret, hvis der fx sker ændringer, der har betydning for klinikassistenternes og tandplejernes løn”, siger Mette.
Hun er blandt andet glad for, at hun kan køre testkørsler, så hun kan se, hvordan lønsedlerne kommer til at se ud, før hun sender dem til medarbejderne. Hun fremhæver også, at hun med ProLøns system kan ændre i alle medarbejdernes løn på én gang i stedet for at lave ændringer for én medarbejder ad gangen – det har fx stor betydning i forbindelse med udbetaling af ferietillæg.
Kundeservice er helt i top
Selv de mest erfarne bogholdere får indimellem behov for at få hjælp, for det er umuligt at være ekspert i alle opgaver. Mette lægger derfor stor vægt på, at det altid er en god oplevelse at ringe til ProLøns kundeservice.
”Det er meget let at komme i kontakt med kundeservice, hvor medarbejderne altid er meget kompetente og venlige. De er rigtig dygtige til at forklare, hvordan tingene hænger sammen, og de giver sig god tid. De kommer også med gode råd om ting, som man måske ikke selv har tænkt på. Derfor er det meget trygt at samarbejde med ProLøn”, forklarer Mette.
Gode kurser er en stor hjælp
Mette deltager med jævne mellemrum i ProLøns kurser for at holde sig opdateret.
”Jeg er altid med på årsmøderne, fordi ProLøn fortæller om de seneste nye ting, som man skal være opmærksom på. Det kan fx være oplysninger om, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med fratrædelser. Udover årsmøderne deltager jeg på andre kurser hvert andet eller hvert tredje år. Jeg får altid et højt fagligt udbytte af kurserne, fordi underviserne virkelig ved, hvad de taler om, fortæller Mette.
Læs mere om vores lønsystem ProLøn - Tandlægeforeningen