GLS-A anbefaler ProLøn til alle vores medlemmer
af Jens Bjørn Poulsen, direktør i GLS-A GLS-A har lavet en aftale med ProLøn, fordi vi mener, at en brancheløsning, som er tilpasset GLS-As overenskomster, vil give vores medlemmer det bedste system til administration af løn og lønudbetaling. Det giver nogle administrative lettelser, som vil kunne mærkes i hverdagen. Samtidig har ProLøn konsulenter, som virksomhederne gratis kan kontakte. Vi ved fra mange medlemsvirksomheder, at netop adgangen til personlig, telefonisk rådgivning har stor betydning, når man arbejder med løn.
GLS-A er løbende i tæt dialog med ProLøn for at sikre, at vi har en brancheløsning, som opfylder virksomhedernes behov. Vi håber, at mange medlemsvirksomheder vil benytte sig af det nye tilbud.