ProLøn-Generelt og satser

Hensigten med denne håndbog er at beskrive de mere generelle rutiner i forbindelse med indrapportering af løn m.v. Desuden indeholder denne lønhåndbog oplysninger om de aktuelle ATP-satser, dagpengesatser samt Statens takster for kørsel m.v. Håndbogen giver dog ikke svar på alt, og du er altid velkommen til at kontakte ProLøn på [email protected] eller på telefon 87 10 19 30.

Hvem gør hvad?

For at lønbehandlingen bliver korrekt, kræver det et godt samarbejde mellem virksomheden og ProLøn A/S. Visse oplysninger må virksomheden nødvendigvis selv indmelde, mens der er andre oplysninger som ProLøn A/S automatisk kan ajourføre. For at give et overblik over hvem, der gør hvad, har vi udfærdiget nedenstående skema:

	Virksomheden	ProLøn A/S
Pensioner:	Virksomheden kontakter ProLøn A/S og aftaler, hvordan den enkelte ordning skal håndteres.	ProLøn A/S kan ved en lang række af de pensionsordninger, som har tilknyttet en overenskomstkode, tilbyde automatisk ajourføring af %-satserne.
S/H-ordning:	Virksomheden kontakter ProLøn A/S og aftaler, hvordan den enkelte ordning skal håndteres.

Hvis I kører løn via en af vores brancheløsninger, vil tilsvarende skema være at finde i jeres branche-guide, hvor indholdet af skemaet vil være mere specifikt omkring de ordninger, der kører netop i jeres branche.

Lønartsoversigt

Nedenfor findes en oversigt over de lønarter du oftest kommer til at anvende. De lønarter, som er markeret med en *, er nærmere beskrevet på de følgende sider.
Hvis du kører løn via en af vores brancheløsninger, vil vi anbefale dig at anvende den lønartsoversigt, der findes i din branche-lønhåndbog. Den er mere specifik omkring de lønarter, som anvendes lige netop indenfor din branche.

 

		Lønart	Antal	Sats	Beløb
Ferieberettiget løn:	Tillæg	920	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes	Anvendes til indberetning af medarbejderens timer og ferieberettigede løn.
Timer:	Tillæg	1002	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Her er også tale om ferieberettiget løn. Anvendes hvis man ønsker, at medarbejderens timeløn skal fremgå af lønsedlen.
Overarb. tillæg 50%:	Tillæg	2301	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Kan benyttes, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejdstillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun 50% tillægget) udfyldes.
Overarb. tillæg 100%:	Tillæg	2302	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Kan benyttes, hvis overarbejdstimerne indgår i normal løn, men overarbejdstillægget ønskes opgjort særskilt. Antal timer og sats pr. time (kun 100% tillægget) udfyldes.
Skattefri godtgørelse:	Tillæg	7240	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Skal udfyldes med baggrund i statens takster. Se afsnittet ”Skat”.
Km-godtgørelse:	Tillæg	7200	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Anvendes i forbindelse med kørselsgodtgørelse efter statens takster. Der indmeldes kun antal kilometer. Satsen findes automatisk. Se afsnittet ”Skat”.
Sygeløn (ferieberet.): *	Tillæg	3111	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Hvis medarbejderen ifølge overenskomsten skal aflønnes til en sats, der er større end den maksimale dagpengesats, skal timerne registreres som løn. Se nærmere beskrivelse under afsnittet sygdom. De aktuelle dagpengesatser findes i afsnittet ”Sygedagpenge”.
Sygeløn (ej ferieberet.): *	Tillæg	3121	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke
Sygedagpenge:	Tillæg	3146	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Hvis medarbejderen skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale dagpengesats eller mindre, skal timerne registreres som dagpenge. Dagpenge indgår normalt ikke i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn. I disse tilfælde anvendes lønart 3146. De aktuelle dagpengesatser findes i afsnittet ”Sygedagpenge”. Se også afsnittet om ”Sygeferiepenge”.
Sygedagpenge:	Tillæg	3131	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Hvis medarbejderen skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale dagpengesats eller mindre, skal timerne registreres som dagpenge. Dagpenge indgår ifølge visse overenskomster i såvel ferieberettiget løn som pensionsgivende løn. I disse tilfælde anvendes løn anvendes lønart 3131. De aktuelle dagpengesatser findes i afsnittet ”Sygedagpenge”. Se også afsnittet ”Sygeferiepenge”.
Sygeferiepenge:	Tillæg	5435 (Feriekonto) 5634 (Beholder selv)	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har ret til sygeferiepenge fra 2. sygedag. Se afsnittet ”Sygeferiepenge”.
Løn barsel:	Tillæg	3161	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Anvendes til aflønning under barsel.
Barns 1. sygedag:	Tillæg	3311	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	Anvendes til aflønning under fravær pga. barns 1. sygedag.
Ledighedsdage/G-dage:*	Tillæg	2061 eller 2066	Udfyldes	Udfyldes	Udfyldes ikke	”Antal” udfyldes med antal kalenderdage. ”Sats” udfyldes med sats pr. dag. Se nærmere beskrivelse i afsnittet ”Ledighedsdage/G-dage”. Lønart 2061 anvendes, hvis der skal beregnes pension af ledighedsdagene. Lønart 2066 anvendes, hvis der ikke skal beregnes pension af ledighedsdagene.
Lønregulering:*	Tillæg	2790	Udfyldes	eller udfyldes ikke	Udfyldes eller udfyldes ikke	Anvendes f.eks. i forbindelse med lønstigning. Se nærmere beskrivelse i afsnittet ”Lønregulering”.
Skattefradrags-dage:*	Tillæg	8999	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Anvendes hvis det normale antal skattefradragsdage for lønperioden skal fraviges. Se nærmere beskrivelse i afsnittet ”Skat”.
Regulering A-skat:*	Fradrag	9003	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Betaling af ekstra skat: Positivt beløb. Skat tilbage: Negativt beløb. Se nærmere beskrivelse i afsnittet ”Skat”.
Udbetalt a’ conto:	Fradrag	9350	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Skal normalt fratrækkes medarbejderens nettoløn og derfor udfyldes positivt, d.v.s. uden fortegn.
Varekøb:	Fradrag	9351	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Skal normalt fratrækkes medarbejderens nettoløn og derfor udfyldes positivt, d.v.s. uden fortegn.
Refusion af omkostninger:	Tillæg	7250	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Tillæg efter skat.
Ferie med løn:	Tillæg	1121	Udfyldes med antal timer	Udfyldes ikke	Udfyldes med den totale løn	Anvendes ved afholdelse af ferie med løn. Lønnen i ferieperioden er ikke ferieberettiget og skal derfor specificeres for sig. Anvendes f.eks. i forbindelse med elevers og funktionærers ferie, hvis disse er oprettet med feriekode = 0.
Udb. Ferietillæg (med pension):	Tillæg Tillæg	8838/8836	Udfyldes ikke 999,99	Udfyldes ikke Udfyldes ikke	Udfyldes Udfyldes ikke	Lønarten kan anvendes på 2 måder. Enten udfyldes ferietillægsbeløbet i beløbskolonnen. Eller, hvis der er kørt løn hos ProLøn i hele optjeningsperioden, kan den indlagte automatik anvendes. Antal udfyldes med 999,99, og systemet finder selv ferietillægget udfra ferieberettigede løn. Lønart 8836 anvendes kun, hvis der er tale om udbetaling af ferietillæg optjent i det tidligere ferieår.
Udb. Ferietillæg (uden pension):	TillægTillæg	8839/8837	Udfyldes ikke 999,99	Udfyldes ikke Udfyldes ikke	Udfyldes Udfyldes ikke	Anvendes på samme vis som lønart 8838 (beskrevet ovenfor). Lønart 8839 indgår dog ikke i pensionsberegningen. Lønart 8837 anvendes kun, hvis der er tale om udbetaling af ferietillæg optjent i det tidligere ferieår.
Værdi fri tlf. m.m.:			Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Udfyldes med det beløb, som skal beskattes i lønperioden. Se nærmere beskrivelse under afsnittet ”Personalegoder”.
Bonus:		2603	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Ferieberettiget tillæg.
Bonus:		2677	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes	Ej ferieberettiget tillæg.
Store bededagstillæg	Tillæg	5250	0,45%	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke
Udbetaling af Store bededagstillæg	Tillæg	5255	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes	Pensionsgivende
Udbetaling af Store bededagstillæg	Tillæg	5256	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes	Ej pensionsgivende

 

 

 

 

 

Oprettelse af medarbejder

(Bemærk! Hvis du kører løn via en af vores brancheløsninger, vil vi anbefale dig, at læse afsnittet ”Oprettelse af medarbejder” i din branche-guide. Den beskrivelse er mere målrettet netop din branche end den beskrivelse, du finder nedenfor.)

Foretager du lønindberetning via Mit ProLøn, er det også på internettet du opretter en ny medarbejder. Oprettelsen sker under menupunktet ’Medarbejder’ via knappen ’Opret ny’.
Foretager du derimod lønindberetning via telefon eller ved at sende papirer til os, har du ved opstart modtaget stambilag, som skal anvendes ved oprettelse af nye medarbejdere. Bagsiden af bilaget anvendes, hvis medarbejderen skal have løn i samme periode som oprettelsen sker.
Bemærk vedr. ferieopsparing samt eventuel opsparing til S/H-ordning (søgnehelligdage og feriefridage) og pensionsopsparing:
Her er det for virksomheden vigtigt, at den enkelte medarbejder er oprettet med de rigtige koder.
ProLøn har ved oprettelsen af virksomheden lagt oplysninger ind i systemet, der svarer til de ordninger, der er hos jer. Det er så jeres opgave ved oprettelse af en ny medarbejder at tilknytte ham/hende en eller flere af disse ordninger.

Udfyldelse af stambilag

Nedenfor findes en nærmere beskrivelse af, hvordan udvalgte felter på stambilaget skal udfyldes. Er det pågældende felt ikke udfyldt på forhånd af ProLøn A/S, skal virksomheden udfylde det.

Medarbejdernummer

Udfyldes kun hvis virksomheden har specielle ønsker til medarbejdernummer, ellers påfører ProLøn selv et nummer ved oprettelse af medarbejderen. Ved oprettelse af tidligere ansat medarbejder, må man gerne anvende det medarbejdernummer, der tidligere blev brugt, hvis medarbejderen ansættes i samme jobfunktion. Husk i denne situation at påføre ny ansættelsesdato.

Ansættelsesdato

Ved oprettelse af ny medarbejder påføres ansættelsesdato. Ved genansættelse af tidligere medarbejder angives den nye ansættelsesdato.
Det er vigtigt, at datoen er korrekt angivet, da den danner grundlag for beregning af antal feriedage, samt indberetning af ansættelsesperioder til Skat.

Afdeling

Feltet kan bruges, hvis man ønsker at afdelingsopdele sit konteringsbilag. Ønskes denne opdeling, skal det aftales med ProLøn A/S, der så sørger for at afdelingstekster vises på konteringsbilaget.

Skatteoplysninger

ProLøn A/S henter skatteoplysningerne direkte fra eSkattekort, der administreres af SKAT. Ved oprettelse af medarbejder skal angives hvilken type skattekort, medarbejderen anvender. H for hovedkort eller frikort, B for Bikort.
Se nærmere beskrivelse af indhentning af Skatteoplysninger og tildeling af Skattefradragsdage under punktet ”Skat” senere i denne håndbog.

ATP

På stambilaget findes en oversigt over de mulige ATP-koder.
Læs mere om ATP senere i denne håndbog.

Ferieopsparing

Kode for ferieopsparing skal altid være påført.
0: ingen ferieopsparing
1: ferieopsparing ( 12,5 %).
Ferieordningen oprettes af ProLøn A/S ved opstart af virksomheden. Når en ny medarbejder ansættes, tilknyttes denne til den pågældende ferieordning ved anvendelse af feriekode = 1.

Søgne-helligdagsopsparing

Hvis firmaet kører med SH-opsparing skal SH-kode altid påføres.
0: ingen søgnehelligdagsopsparing
1: søgnehelligdagsopsparing
I nogle overenskomster indgår søgnehelligdagsopsparing som en del af lønnen. Opsparingen sker løbende af samme beregningsgrundlag som ferieopsparingen og forbruges løbende i forbindelse med helligdage.
Hvilken søgnehelligdagsordning virksomheden anvender, er noget der oplyses til ProLøn A/S ved opstart af virksomheden. Når en ny medarbejder ansættes, tilknyttes denne til den pågældende sh-ordning ved anvendelse af sh-kode = 1.

Arbejdsmarkedspension

Udfyldes kun for medarbejdere, der ifølge gældende overenskomst er berettiget til arbejdsmarkedspensionsopsparing.
Pensionsordninger er indmeldt (af ProLøn) i firmaoplysninger ved opstart af virksomheden. Når en ny medarbejder ansættes, tilknyttes denne til den pågældende pensionsordning ved at skrive 8910, 8911, 8912 eller 8913 udfor pensionsordningen.
Hvis medarbejderen først skal påbegynde pensionsopsparingen på et senere tidspunkt, skal man huske at angive startdato for pensionsopsparing. Hvis pensionsopsparingen derimod skal påbegyndes straks, skal man ikke angive startdato.

Lønstatistik til Danmarks Statistik / Dansk Arbejdsgiverforening

Udfyldes kun hvis virksomheden er pålagt at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik (DS) eller Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Hvis man skal indmelde lønstatistik til en af de 2 organisationer, skal det (af ProLøn A/S) være indmeldt i firmaoplysninger, og det vil af det fremsendte stambilag fremgå, hvilke oplysninger virksomheden skal afgive for den enkelte medarbejder.
Er du bruger af ProLøn-Internet vil der ud for de enkelte rubrikker til indtastning af statistikoplysninger være en række vis-bokse, hvor du kan se, hvilke koder du har at vælge imellem.
Vedr. DISCO-08 koden, vil den kunne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk.

Løngrundlag

Kan anvendes til indberetning af løn, hvis medarbejderen skal have løn i samme periode som oprettelsen sker.

Ændring af medarbejder

Brugere af Mit ProLøn foretager selv eventuelle ændringer af en medarbejders stamoplysninger direkte på medarbejderens stamkort i Mit ProLøn.
Brugere som indsender løn til os på papir kan påføre ændringer på det indsendte ’LØNGRUNDLAG’. Her overstreges den oplysning, der skal ændres og der påfører den nye oplysning i stedet. Der kan også foretage ændringer ved brug af ’STAMBILAG’.

Indrapportering af løn (ProLøn –Papir)

Indsendelse af materiale

Når løngrundlag sendes til ProLøn, skal ALLE sider med medarbejdere påført fremsendes. Er der medarbejdere som ikke skal have løn i den pågældende periode, medsendes løngrundlag for disse alligevel, med tydelig angivelse af ”ingen løn”. Deadline for rettidig indsendelse af lønindberetningen er anført nederst på løngrundlaget. Kan denne deadline af specielle årsager ikke overholdes, kontaktes ProLøn for aftale om udsættelse (se i øvrigt afsnittet Tidsfrister).

Udfyldelse af løngrundlag på den enkelte medarbejder

Udfyldelse af løngrundlag baseres på genbrug. Løngrundlaget indeholder de transaktioner, der er anvendt ved sidste lønkørsel.
Bemærk: Værdier fra sidste lønkørsel, som ikke ønskes gentaget ved den aktuelle løn, skal overstreges, så de ikke kommer med igen.
Løngrundlaget for hver enkelt medarbejder markeres/udfyldes efter nedenstående retningslinier. Der skal dog altid være mindst én markering på hver medarbejder, uanset om medarbejderen er uforandret i forhold til sidste lønkørsel.

Uforandret løn til medarbejder

Medarbejderens løngrundlag fra sidste lønkørsel markeres med ”flueben”, OK eller lignende. Hermed har man accepteret, at der bliver kørt løn som de fortrykte transaktioner angiver.

Ændring af transaktioner

Overstreg den værdi, der skal ændres, og skriv den ønskede værdi.

Oprettelse af nye transaktioner

På en ny blank linie udfyldes de relevante felter, afhængig af transaktionens art.
Hvis man kender lønarten i forvejen udfyldes ”LØNART”, lønartsteksten behøver man ikke at udfylde. Kender man ikke lønarten og kan man ikke finde den i lønartsoversigten, kan man skrive den ønskede lønartstekst, evt. med supplerende bemærkninger. ProLøn vil så fremfinde koden og påsætte den.

Sletning af transaktioner

Overstreg de værdier, der ikke skal anvendes (ANTAL/SATS/BELØB). Hvis man ikke ønsker, at den pågældende lønart skal med på fremtidige løngrundlag overstreges også LØNART.

Ændringer af stamoplysninger for medarbejder

Sammen med lønindberetningen kan der også foretages ændringer af den ansattes stamoplysninger. Øverst på løngrundlaget er der påført oplysninger om SKATTEFRADRAG, TRÆK %, LØNKONTO m.v. Hvis f.eks. medarbejderens kontonummer skal ændres, overstreges det gamle kontonummer og det nye påføres tydeligt lige ovenover. Stambilag til oprettelse af nye medarbejdere kan dog også anvendes ved ændring af oplysninger for nuværende medarbejdere. Hvis der skal ske ændringer i skatteoplysninger, skal medarbejderen selv rette henvendelse til SKAT. Når skattekortet er ændret, vil ProLøn automatisk få besked fra SKAT.

Ændring af lønartstekster og lønartssatser generelt

På side 2 i løngrundlaget findes en oversigt over de lønarter som er umiddelbart tilgængelige for lige netop din virksomhed.

Lønartstekster

Ønskes lønartsteksterne ændret, kan dette gøres ved at overstrege teksten på lønarten og påføre den nye tekst. Denne tekst vil så være gældende for alle medarbejdere, hvor den pågældende lønart anvendes.

Lønartssatser

Satser, der er fælles for alle/flere medarbejdere, kan med fordel indlægges i lønartslisten LØNARTSSATSER / FÆLLES LØNSATSER. Har man indlagt satsen her, skal den ikke gentages på transaktionerne på den enkelte medarbejder. Lønartssatsen vil blive vist i parentes på den enkelte lønlinie.

Tidsfrister

Af hensyn til ProLøn A/S’s planlægning og afvikling af lønkørsler gælder følgende tidsfrister:
14-dages-løn:
Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest:
Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag
Eksempel: Dispositionsdato: Torsdag d. 3. marts. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S senest tirsdag d. 1. marts.
Månedsløn:
Papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde senest:
Kl. 13.00, 5 bankdage før nettolønnens dispositionsdag
Eksempel: Dispositionsdato: Mandag d. 29. februar. Papir-materialet skal være hos ProLøn A/S senest mandag d. 22. februar.
Bemærk! : Fristerne angiver de tidspunkter, papir-materialet skal være ProLøn A/S i hænde. Materialet kan sendes pr. post. Anvender du Post Nord, skal du også tage hensyn til deres ekspeditionstid.
Hvis du anvender Mit ProLøn, og kører månedsløn er fristen 4 bankdage (kl. 23.30)

Helligdage

Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage.
Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00.
Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er fredag d. 30/12. Mandag d. 26/12 er ikke bankdag. Derfor fremrykkes afleveringsfristen til torsdag d. 22/12 kl. 13.

For sent afleveret lønmateriale

Hvis forsinkelsen ikke er aftalt med os, kan det ikke forventes at lønbehandlingen gennemføres som oprindelig planlagt.

Ændringer til indsendt lønmateriale

Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller Mit ProLøn vil ProLøn A/S i vid udstrækning igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte ProLøn A/S.

Kontrol af gennemført løn

Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at lønnen er korrekt.

Indrapportering af løn (Mit Proløn)

Indrapportering af løn

Er du bruger af Mit ProLøn indtaster du selv lønoplysninger på hver enkelt medarbejder via Mit ProLøn. Du har også selv mulighed for at lave ændringer i såvel medarbejderstamoplysninger som ændringer i lønartstekster og lønartssatser.
Dette betyder så til gengæld, at du får en besparelse i dine udgifter til lønkørselen samt har længere tidsfrist til aflevering af din lønindberetning.
Nærmere beskrivelse af anvendelse af Mit ProLøn findes i særskilt håndbog Mit ProLøn.

Tidsfrister

Hvis du anvender Mit ProLøn og kører 14-dages løn er sidste frist for lønindberetningen:
Kl. 13.00, 2 bankdage før nettolønnens dispositionsdag.
For månedsløn er fristen for lønindberetningen:
Kl. 23.30, 4 bankdage før nettolønnens dispositionsdag.
De nøjagtige afleveringsfrister kan læses på Mit Proløn under menupunktet Deadlines.

Helligdage

Ovennævnte tidsfrister gælder også i forbindelse med helligdage, hvilket vil sige, at afleveringsfristen fremrykkes med de evt. manglende bankdage.
Eksempel, 14-dages-løn: Nettolønnens dispositionsdag er skærtorsdag, dispositionsdagen fremrykkes til onsdag før skærtorsdag. Afleveringsfristen fremrykkes til mandag kl. 13.00.
Eksempel, månedsløn: Nettolønnens dispositionsdag er fredag d. 30/12. Mandag d. 26/12 er ikke bankdag. Derfor fremrykkes afleveringsfristen til fredag d. 23/12 kl. 23.30.

Mulighed for udsættelse

Vi har i begrænset omfang mulighed for at gennemføre lønkørsler, også selvom materialet er os i hænde efter fristens udløb. Er man havnet i en situation, hvor man har brug for udsættelse, er mulighederne for udsættelse beskrevet i Mit ProLøn under ’bestilling’.

Ændringer til indsendt lønmateriale

Uanset om man anvender ProLøn-Papir eller Mit ProLøn vil ProLøn A/S i vid udstrækning igangsætte lønkørslerne umiddelbart efter de er modtaget. Hvis der skal foretages ændringer i lønmateriale som er afsendt til ProLøn A/S, bør virksomheden derfor hurtigst muligt kontakte ProLøn A/S.

Kontrol af gennemført løn

Så snart man modtager materialet retur fra en gennemført lønkørsel (lønsedler, konteringsbilag m.v.), bør man som arbejdsgiver/lønansvarlig tilse, at alt er som forventet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at lønnen er korrekt.

Lønregulering

Den oftest anvendte lønart til lønregulering er lønart 2790.

Lønreguleringen indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn.

Skal lønreguleringen ikke have indflydelse på ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn findes tilsvarende lønarter til disse formål (lønart 2791 / 2792 / 2793). Du er velkommen til at kontakte ProLøn A/S for vejledning.

Ved lønstigning

Lønart 2790 anvendes f.eks. i forbindelse med lønstigning. Hvis man i en lønperiode på en medarbejder har løn til både gammel og ny sats foreslås følgende fremgangsmåde:

I den aktuelle periode bibeholdes de gamle satser, og lønnen registreres som normalt. De timer, der skal aflønnes til de nye satser, specificeres særskilt som lønregulering, hvor satsen svarer til lønstigningen.

I efterfølgende periode ændres samtlige satser til nye satser.

Skat

Regulering af A-skat

Er skaden sket, og der er beregnet forkert skat til en medarbejder, kan fejlen rettes ved, at man regulere på en ekstra kørsel med angivelse af den pågældende opgørelsesperiode.
Transaktionen udfyldes som nedenfor:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
9003	Regulering A-skat	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes

Beløbet skal indmeldes positivt, hvis medarbejderen har betalt for lidt i skat, og negativt hvis medarbejderen har betalt for meget i skat.

Bruttoskat

Betegnelsen Bruttoskat svarer til Arbejdsmarkeds-bidrag (AM-bidrag), som indbetales til Skat sammen med A-skat.

Skatteoplysninger

SKAT indførte pr. 1. januar 2008 eSkattekort, hvor de manuelle skattekort blev erstattet af digitale skattekort, som ProLøn A/S på vegne af arbejdsgiveren rekvirerer automatisk hos SKAT.

Indhentning af skattekortoplysninger:

Medarbejderen skal ikke længere aflevere det fysiske skattekort til virksomheden, men i stedet oplyse om der skal anvendes hovedkort, frikort eller bikort.
Ved oprettelse i ProLøn skal virksomheden udfylde ’Skattekorttype’ med H for hovedkort/frikort eller B for bikort.

Brugere af Mit ProLøn:

Oprettelsen af nye medarbejdere eller ændring af skattekorttype skal være registreret senest et døgn før dead-line for den efterfølgende lønkørsel af hensyn til ekspeditionstiden hos SKAT.

Brugere af ProLønPapir:

Formularen til oprettelsen af nye medarbejdere eller oplysningen om ændring af skattekorttype skal være ProLøn A/S i hænde senest et døgn før dead-line.

Fremtidige ændringer:

Efterfølgende rekvirerer ProLøn A/S skatteoplysningerne hos SKAT og disse oprettes i ProLøn med henblik på anvendelse i efterfølgende lønkørsler.
Hvis medarbejderen på et senere tidspunkt får ændret skatteoplysningerne vil SKAT informere ProLøn A/S om de nye oplysninger uden at virksomheden skal foretage sig noget.

Skattefradragsdage

Ved lønberegning vil 14-dages-lønnede automatisk få tildelt 14 skattefradragsdage og måneds-lønnede 30 skattefradragsdage. Skal dette i specielle tilfælde fraviges, f.eks. ved aflønning for en delt måned, kan der ved lønindberetning for den enkelte medarbejder indmeldes det antal skattefradragsdage som skal anvendes på lønart 8999 i feltet ’ANTAL’.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8999	Skattefradragsdage	Udfyldes	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke

Hvis medarbejderen er rejst, og der køres løn, hvor hele perioden ligger efter medarbejderens rejstdato, skal man være opmærksom på, at ProLøn IKKE tildeler skattefradrag for den pågældende periode. Skal medarbejderen alligevel have et antal fradragsdage skal disse indmeldes på en løntransaktion som ovenfor.

Skattefri godtgørelse

Lønart 7240-7249 kan anvendes til Skattefrie godtgørelser (eksempelvis befordringsrefusion til elever m.v.). Beløbet vil blive indberettet til SKAT. Feltnummer 109.

Lønart 7230-7239 kan anvendes til Skattefrie rejsegodtgørelser (eksempelvis diæter mm). Feltnummer 108.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Lønart 7200 anvendes til kørselsgodtgørelse efter statens takster. Beløbet indberettes til SKAT. Og det samlede antal kørte km opgøres på lønsedlen.
Systemet beregner selv efter stat takster. Dvs. at der kun skal indmeldes antallet af kørte km og ingen sats. De første 20.000 km afregnes til den høje sats og herefter sørger systemet selv for automatisk at afregne til den lave sats.

Sats for 2024 under 20.000 km: kr. 3,79 pr. km
Over 20.000 km: kr. 2,23 pr. km.

El-løbehjul: 0,62 kr./km.

Personalegoder

Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder.
På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er angivet, om personalegodet er skattepligtigt eller skattefrit, og om det for arbejdsgiveren er med eller uden indberetningspligt. For de indberetningspligtige personalegoder er der ligeledes beskrevet, hvordan dette håndteres i ProLøn.
Det skal understreges, at oversigten slet ikke er fyldestgørende. Er man det mindste i tvivl, må vi anbefale, at man søger hjælp hos revisor og/eller SKAT.

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder

I juni 2011 blev nye regler for personalegoder vedtaget i Folketinget. Med virkning pr. 1. januar 2011 er der indført:
• En bagatelgrænse på 1.300 kr. (2024) for beskatning af mindre personalegoder (Bagatelgrænsen på 7.000 kr. (2024) for arbejdsmæssigt betingede goder eksisterer dog fortsat).
• Skattefrihed for sponsorbilletter modtaget i et ansættelsesforhold.
Der er i forbindelse hermed også sket ændringer i indberetningsreglerne, hvilket betyder at:
• Arbejdsgivere fremover kun skal indberette personalegoder med værdi over 1.300 kr. (2024)

Den skattemæssige behandling.

Skattemæssigt kan personalegoderne grupperes som følger.

A-indkomst:

Visse personalegoder er sidestillet med A-indkomst, hvilket betyder, at arbejdsgiver skal indberette løbende samt indeholde A-skat og Bruttoskat (AM-bidrag).

B-indkomst:

Personalegoder der hører under B-indkomst kan være enten med eller uden indberetningspligt for arbejdsgiver (se nedenstående skema).
Hvis godet skal indberettes sker dette løbende. Beskatning sker efterfølgende via medarbejderens slutopgørelse.

Beskrivelse af forskellen på de 2 bagatelgrænser

Visse goder skal kun indberettes til SKAT hvis summen af goderne overstiger bagatelgrænsen på 7.000 kr. (2024). Denne bagatelgrænse omfatter kun erhvervsmæssigt betingede personalegoder, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver af hensyn til den enkelte ansattes konkrete arbejdssituation.
Det er medarbejderens pligt selv at holde styr på værdien af goderne omfattet af bagatelgrænsen – og selvangive den samlede værdi, hvis grænsen overskrides.
Der er i 2011 tilføjet endnu en bagatelgrænse på 1.300 kr. (2024) for beskatning af mindre personalegoder, som ikke er erhvervsmæssigt betinget. Der vil her typisk være tale om mindre gaver, præmier, påskønnelser og belønninger som f.eks. blomster, vin, chokolade, deltagergebyr til motionsløb samt adgangskort til svømmehal, forlystelsespark, museum m.v. Arbejdsgiveren skal kun indberette personalegoder, der hver for sig har en værdi på over 1.300 kr.
Det er medarbejderen selv, som skal holde styr på, om den samlede værdi af goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger 1.300 kr. for året.
Når lønmodtageren skal opgøre den samlede værdi af de modtagne personalegoder, skal værdien af julegaven fra arbejdsgiveren medregnes, men der skal ikke betales skat af denne, hvis den er i naturalier og har en værdi på maks. 900 kr (2024).
Eksempler:
• Modtages der goder til en samlet værdi af 900 kr. på et år, skal der altså ikke betales skat af nogle af goderne.
• Modtages der dels en julegave til en værdi af 900 kr. samt yderligere et gode til en værdi af 500 kr., skal der betales skat af sidstnævnte, fordi den samlede værdi overstiger 1.300 kr.

Skattefri goder:

De fleste skattefri goder er der ingen indberetningspligt på (se nedenstående skema).
Med virkning pr. 1. januar 2011 er nu også værdien af sponsorbilletter til sports- og kulturarrangementer fritaget for beskatning, hvis billetterne modtages i et ansættelsesforhold (dvs. gælder ikke for f.eks. bestyrelsesmedlemmer og politikere m.fl.).

Oversigt over personalegoder

Oversigt over personalegoder

Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Alkohol- og rygeafvænning	Generel ordning	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Arbejdstøj/ uniform	Almindeligt tøj ønsket af arbejdsgiveren med tydelig logo	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————– Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ——————————— Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ——————–
Arbejdstøj/ uniform	Kedeldragter, kitler, sikkerhedssko m.v.	Ingen	Nej	Normalt skattefrit	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Avis	Til brug for arbejdet	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————– Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ———————————- Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ——————–
Barnepige	Privat hjælp	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Bonuspoint	Privat udnyttelse af flyselskabers bonuspoint	Markedsværdi	Nej	Ja	Medarbejderen skal selvangive.
Bredbånd	Datakommunika-tion med adgang til arbg. netværk til brug for arbejde og opkobling til arbg. netværk	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT.
Broafgifter	Kørsel hjem/arbejde eller erhvervsmæssig kørsel	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT.
Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Broafgifter	Privat brug udover hjem/arbejde	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Medarbejderen skal selvangive.
Bøder	Arbejdsgivers betaling af private bøder	Arbejdsgivers udgift	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Firmabil	Til privat rådighed		Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 8 / Firmabil
Firmafester	Personalepleje	Normalt skattefri	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Firmasport og motion	Til rådighed på arbejdet	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Firmasport og motion	Private fitnesskort o.l. hos eksterne	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Fitness-/golfkontingent	Private fitnesskort o.l. hos eksterne	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Flytte- og rejseudgifter	Forflyttelse – betalt af arbejdsgiver efter regning	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Flytte- og rejseudgifter	Privat flytning	Arbejdsgivers udgift	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Fortæring ved overarbejde	Gratis mad og drikke ved overarbejde	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————— Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ———————————- Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ———————
Fratrædelses-godtgørelse		Beløb udover 8000 kr.	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Se særskilt afsnit om fratrædelses-godtgørelse
Fri befordring	Frikort m.v. til offentlig transport	Ingen	Nej	Nej, men der må ikke samtidig modtages befordrings-fradrag.	Arbejdsgiver skal indberette afkrydsning i rubrik 63 til SKAT.	Punkt 5 / Fri befordring

Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Fri sommerbolig	For medarbejdere	½ % af ejd, vurdering i ugerne 22-34 og ¼ % af resten af ugerne	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 2 / Fri sommerbolig
Fri tlf. m.m.	Rådighed over telefon til privat brug, herunder fastnet, mobil og datakommunika-tion (bredbånd) uden adgang til arbg. netværk.	3.200 kr årligt (2024)	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 9 / Værdi af fri tlf. m.m.
Gartner	Privat assistance	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Gaver – gavekort/kon-tanter	Pengegaver eller gavekort	Det faktiske beløb	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Gaver – jul/nytår/ lejlighed	Årlige naturaliegaver	Ingen	Nej	Nej, hvis max. 900 kr —————— Ja, hvis over 900 kr.	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT ———————————- Arbejdsgiver skal indberette til SKAT, hvis værdien er over 1.300 kr.
GPS	I overvejende grad til brug for arbejdet	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————— Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ———————————– Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ———————
Helårsbolig	For almindelige medarbejdere	Skatterådets satser	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 7 / Fri helårsbolig
Indkøb hos arbejdsgiver med rabat Hvis købspris ikke er lavere end arbejds-givers kostpris	Private indkøb	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT

Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Indkøbsordninger hos andre firmaer	Aftaler indgået af arbejdsgiver med andre firmaer	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT.
Jagt	Betaling af jagtret	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Jubilæums- gratiale	Godtgørelse/gave ved medarbejders jubilæum	Beløb udover 8000 kr.	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Se særskilt afsnit om jubilæums-gratiale.
Kantine- ordning	Arbejdsgiver giver tilskud. Egenbetaling fra medarbejder for normal mad efter SKATs minimumssatser.	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Kontingenter til loger m.v.	Arbejdsgiver betaler kontingentet	Arbejdsgivers udgift	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Kost og logi	For visse personalegrupper, f.eks. landbrug	Skatterådets satser	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 10 / Fri kost og logi
Kreditkort	Gebyr ved udstedelse samt fornyelse	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————— Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ———————————– Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ———————
Kunstforening	Tilskud fra arbejdsgiver	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Kørekort	Erhvervskørekort	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Kørselstilskud til egen bil	Benzintilskud eller faste månedlige tilskud	Arbejdsgivers udgift	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Lystbåd	For medarbejdere	2 % af bådens anskaffelses-sum incl. moms og levering	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 3 / Fri Lystbåd
Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Løsøre til rådighed i hjemmet	For medarbejdere	Markedsværdi for leje	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Motorcykel	Til privat kørsel	Markedsværdi for leje	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Parkeringsplads	Parkering ved arbejdspladsen	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
PC-ordning	Til rådighed uden bruttotræk	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
PC-ordning	Med bruttotræk eller 100% privat anvendelse	50% af PC’ens nypris pr. år	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)
Personalelån	Renten er lig med eller højere end mindsterenten		Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Radio/tv/ medielicens	Anses for privat udgift	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 4 / Fri TV-Licens
Rejser – feriebelønning	Ikke erhvervsmæssig	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT, hvis værdien er over 1.300 kr.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Skærmbriller	Begrundet i arbejdet	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Sundheds-ordning	Arbejdsgiver-betalte sundheds- og velfærds-udgifter som ikke er erhvervsmæssigt begrundet.	Den skattepligtige del af sundhedsord-ningen oplyses af forsikrings-/pensions-selskabet.	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT med mindre forsikrings-/pensionsselskabet gør det.	Punkt 11 / Sundheds-ordning
Sundheds-ordning	Arbejdsgiver-betalt sundheds- og velfærds-udgifter, som er erhvervsmæssigt begrundet.	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette beløbet til SKAT
Syge- og ulykkes- forsikringer	Heltidsdækning – sum mindre end 500.000 kr	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Tøjtilskud		Arbejdsgivers udgift	Ja	Nej	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT	Punkt 1 / Personalegoder (A-indkomst)

Personalegode	Beskrivelse	Værdi-ansættelse	A-ind-komst	B-indkomst	Med/uden indberetningspligt	Håndtering i ProLøn
Tyverialarm	På medarbejders bopæl	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst)
Uddannelses- og kursusudgifter	Medarbejderens grund-, efter- eller videreuddannelse	Ingen	Nej	Nej	Arbejdsgiver skal ikke indberette til SKAT
Vaccination	Generel ordning	Arbejdsgivers udgift	Nej	Ja, hvis over bagatelgrænse (7.000 kr) —————— Nej, hvis under bagatelgrænse (7.000 kr)	Arbejdsgiver skal indberette beløbet til SKAT ———————————– Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af bagatelgrænsen, hvis grænsen overskrides.	Punkt 6 / Personalegoder (B-indkomst) ———————

Håndtering i MiProLøn

I skemaet over personalegoder er der i de tilfælde, hvor arbejdsgiver har indberetningspligt, angivet i yderste højre kolonne, hvilket punkt man skal følge for at få godet indberettet korrekt. De enkelte punkter er nærmere beskrevet nedenfor.

Punkt 1: Personalegoder (A-indkomst).

Når et personalegode skal indberettes som A-indkomst anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2271	Personalegoder (A-indkomst)	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes

Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet.

Punkt 2: Fri sommerbolig.

Når et personalegode skal indberettes som Fri sommerbolig anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2261	Fri sommerbolig	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes

Ved sommerbolig i Danmark, har arbejdsgiveren oplysningspligt om den skattemæssige værdi til Skat. Ved ophold i uge 22-34 ansættes den skattepligtige værdi til 0,5 % af boligens ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25 % af ejendomsværdien.

Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 51, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.

Ved fri sommerbolig i udlandet har arbejdsgiveren oplysningspligt dog uden angivelse af værdi.

Punkt 3: Fri lystbåd.

Når et personalegode skal indberettes som Fri lystbåd anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2262	Fri lystbåd	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløb udfyldes med den skattepligtige værdi af godet, som udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen incl. moms og levering

Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 52, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.

Punkt 4: Fri TV-Licens.

Når et personalegode skal indberettes som Fri TV-Licens anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2263	Fri TV-Licens	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløb udfyldes med den faktiske udgift.

Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 53, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.

Punkt 5: Fri befordring.

Når et personalegode skal indberettes som Fri befordring anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2264	Fri befordring	1,00	udfyldes ikke	udfyldes ikke

Antal udfyldes med 1. Der vil herved ske afkrydsning i rubrik 63 hos Skat.

Der vil ikke ske beskatning, hvis der ikke samtidig modtages befordringsfradrag. Derfor husk afkrydsning i feltet ’Andet arbejdssted’ på medarbejderens stamkort ved brug af lønart 2264, så SKAT ikke automatisk beregner befordringsfradraget.

Punkt 6: Personalegoder (B-indkomst).

A: Værdi af andre personalegoder, der overstiger bundgrænse

Når et personalegode skal indberettes som B-indkomst og overstiger bundgrænsen anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2266	Personalegoder (B-indk)	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløb udfyldes med den faktiske udgift.

Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 55, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.
B: Værdi af andre personalegoder uden bundgrænse

Når et personalegode (f.eks. personalelån) skal indberettes som B-indkomst uden bundgrænse anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2267	Personalegoder u/bundgrænse	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 56, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.

Punkt 7: Fri helårsbolig.

Når et personalegode skal indberettes som Fri helårsbolig anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2270	Fri helårsbolig	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser.
Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 50, men der sker først beskatning i forbindelse med slutopgørelsen.

Punkt 8: Firmabil.

Når et personalegode skal indberettes som Fri bil anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2230	Fri bil	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Medarbejderen skal kun beskattes af et forholdsmæssigt beløb svarende til det antal måneder, medarbejderen har bilen til rådighed. Der rundes op til hele måneder.

Den skattepligtige værdi af firmabil opgøres forskelligt alt efter, om der er tale om en ny bil eller en brugt bil. Værdien beskattes som A-indkomst.

Ny bil: Den skattepligtige værdi opgøres som 23% af nyvognsprisen, hvis denne er mindre end 300.000 kr. For dyrere biler beregnes desuden 22% af beløbet over 300.000 kr.

Brugt bil (mere end 36 mdr.): Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af købsprisen. Købsprisen sættes altid minimum til 160.000 kr.

NB: Der skal i værdien af fri bil desuden medregnes et miljøtillæg. Tillægget svarer til 150% af den årlige ejerafgift/vægtafgift for den pågældende bil.

Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 19, og der sker beskatning af beløbet.

Ovenstående lønart 2230 er den oftest anvendte til Fri bil. Beløbet indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn.

Der findes dog alternative lønarter til Fri bil, hvis beløbet ikke skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn.

Lønart 2250, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn.
Lønart 2210, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn.
Lønart 2215, indgår hverken i ferieberettiget løn eller pensionsgivende løn.

Fri bil til hovedaktionær/direktør.
Hvis der ydes fri bil til hovedaktionærer, direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egne aflønningsforhold kræver Skat en ekstra indberetning i felt 68. Felt 68 skal udfyldes med

Kode 61, hvis der er tale om en hovedaktionær,
Kode 60, hvis der er tale om en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning.

I disse tilfælde anvendes lønart 2231 sammen med den normale lønart for Fri bil.

Antal’ udfyldes med enten 60 (direktør) eller 61 (hovedaktionær), og koden vil blive overført til felt 68 på indberetningen til Skat.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2231	Fri bil/kode 68	Værdi udfyldes	udfyldes ikke	udfyldes ikke

Punkt 9: Værdi af fri telefon m.m.

Når beskatning af fri telefon m.m. skal indberettes anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2240	Værdi fri tlf. m.m.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbet udfyldes med 266,67 pr. md. (2024) eller 123,08 pr. 14. dg. (2024). Totalbeløbet skal pr. år være kr. 3200 (2024).

Beløbet beskattes løbende som A-indkomst og bliver indberettet i rubrik 20.

Ovenstående lønart 2240 er den oftest anvendte til Værdi af fri tlf. m.m.. Beløbet indgår hverken i ferieberettiget løn eller i pensionsgivende løn.

Der findes dog alternative lønarter til Værdi af fri tlf. m.m., hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn.

Lønart 2241, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn.
Lønart 2242, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn.
Lønart 2243, indgår både i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn.

Punkt 10: Fri kost og logi.

Når et personalegode skal indberettes som Fri kost og logi anvendes for visse personalegrupper (f.eks. landbrug) følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2235	Fri kost og logi	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser.
Beløbet bliver indberettet som A-indkomst (rubrik 13) samt angivet i rubrik 21, og der sker løbende beskatning.

Punkt 11: Sundhedsordning.

Når en sundhedsordning eller dele af denne skal beskattes og arbejdsgiveren skal sørge for indberetningen anvendes følgende lønart:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2161	Beskat sundhedsordning	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløbsfeltet udfyldes med det beløb, som skal beskattes. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og rubrik 26. Der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet.

Ovenstående lønart 2161 er den oftest anvendte til Beskatning af sundhedsordning. Beløbet indgår ikke i ferieberettiget løn.

Der findes dog en alternativ lønart til Beskatning af sundhedsordning, hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn. Denne lønart er 2171.

ATP-bidrag

ATP-bidrag af løn

Med udgangspunkt i de ATP-koder, der er opgivet for hver enkelt ansat, beregner ProLøn A/S ATP-bidraget ved hver lønkørsel, såvel lønmodtagerens andel som arbejdsgiverens andel. ProLøn A/S sørger også for overførsel af de samlede ATP-bidrag hvert kvartal.
Uanset ATP-koden vil der aldrig ske ATP-træk for medarbejdere under 16 år.

OVERSIGT OVER ATP-KODER (MEDARB./ARBG.)
0:	der skal ikke trækkes ATP
1:	der trækkes ATP på grundlag af periodens timer
2:	der trækkes ATP pr. Time	(2024: kr. 0,71/kr. 1,42 /t)

 

For 14-dages-lønnede:
4:	fast sats svarende til 18,00-35,99 timer/14 dg	(2024: kr. 17,40/kr. 34,80)
5:	fast sats svarende til 36,00-53,99 timer/14 dg	(2024: kr. 34,80/kr. 69,60)
6:	fast sats svarende til 54,00 timer/14 dg og derover	(2024: kr. 52,20/kr. 104,40)

 

For måneds-lønnede:
4:	fast sats svarende til 39,00-77,99 timer/måned	(2024: kr. 33,00/kr. 66,00)
5:	fast sats svarende til 78,00-116,99 timer/måned	(2024: kr. 66,00/kr. 132,00)
6:	fast sats svarende til 117,00 timer/måned og derover	(2024: kr. 99,00/kr. 198,00)

MEDARBEJDERE MED FAST ARBEJDSTID
For medarbejdere med fast arbejdstid vælges ATP-koden ud fra det aftalte antal arbejdstimer (ATP-kode 4, 5 eller 6). Hvis der senere aftales en anden arbejdstid, skal man her være opmærksom på, at ATP-koden evt. skal ændres.

MEDARBEJDERE MED VARIABEL ARBEJDSTID
For medarbejdere med variabel arbejdstid vælges ATP-koden=1 eller 2 (løsarbejdere). Samtidig skal man huske at indmelde periodens timer. Lønberegningen finder selv den rigtige ATP-sats ud fra de indmeldte timer.

Specielt for medarbejdere med månedsvis lønudbetaling. Her skal man være opmærksom på, at ferietimer skal medregnes i beregningsgrundlaget. Har medarbejderen ferie i den aktuelle periode, skal der derfor tilføjes en lønlinje med ferietimerne.

Skal en medarbejder have registreret ferietimer til atp-grundlaget, gøres det på følgende måde:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
Lønart		Antal	Sats	Beløb
2071	ATP.grl.ferie (timer)	udfyldes	udfyldes ikke	udfyldes ikke

 

Finansieringsbidrag til ATP

Beregningen og opkrævningen af finansieringsbidrag administreres af ATP på statens vegne. Opkrævningen sendes direkte til arbejdsgiveren hvert kvartal og skal indbetales på det medsendte Indbetalingskort (kan også tilmeldes BetalingsService).
Betalingen kan ikke administreres af ProLøn A/S.
Yderligere informationer om beregning af finansieringsbidrag kan findes på www.atp.dk

Sygdom – funktionærer

For funktionærer betaler arbejdsgiveren almindelig løn under sygdom. Såfremt sygdommen strækker sig ud over 30 dg, kan arbejdsgiveren modtage refusion fra kommunen, dog maksimalt dagpengesatsen.
De aktuelle sygedagpengesatser findes i afsnittet ”Sygedagpengesatser”.

Sygdom – timelønnede

Nedenstående kan tages som udgangspunkt, hvis ikke overenskomsten, som virksomheden er omfattet af foreskriver noget andet. Tjek derfor altid den gældende overenskomst ved udbetaling af løn under sygdom.
Kører du løn via en af vores brancheløsninger, beder vi dig i stedet læse afsnittet om Sygdom, der findes i branche-lønhåndbogen.

Ansættelse under 8 uger

Arbejdsgiveren udbetaler IKKE løn. Medarbejderen får sygedagpenge igennem det offentlige. Hvis virksomheden ønsker sygefraværet vist på lønsedlen er dette muligt ved registrering af timerne på en løntransaktion på lønart 3101.

Løntransaktion for medarbejderen:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
3101	Sygetimer	7,00	udfyldes ikke	udfyldes ikke

Dog skal der betales sygeferiepenge fra 2. sygedag, se afsnittet ”Sygeferiepenge”.

Ansættelse over 8 uger

Arbejdsgiveren udbetaler sygedagpengesats i op til 30 dg.
De aktuelle sygedagpengesatser findes i afsnittet ”Sygedagpengesatser”
Hvis der IKKE skal beregnes feriepenge, sh-opsparing og pensionsopsparing af sygedagpengene, anvendes følgende lønart:

Løntransaktion for medarbejderen:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
3146	Sygedagpenge	7,00	udfyldes	udfyldes ikke

Husk dog, at der skal beregnes sygeferiepenge af den gennemsnitlige timeløn for de sidste 4 uger inden sygdommen. Se afsnittet ”Sygeferiepenge”.

I visse tilfælde kan sygedagpengene være ferie-, sh- og pensionsberettigede. I disse tilfælde anvendes lønart 3131.

Løntransaktion for medarbejderen:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
3131	Sygedagpenge	7,00	udfyldes	udfyldes ikke

Overenskomstbestemt sygeløn (ansættelse over 6 eller 9 mdr.)

Alt efter hvilken overenskomst man er omfattet af, kan arbejdsgiveren være forpligtet til at udbetale ”fuld løn” i et antal uger (typisk op til 5 uger), hvis lønmodtageren har opnået en vis anciennitet i virksomheden (typisk 6 eller 9 måneder).

Grundlaget for beregning af den udbetalte løn under sygdomsperioden vil normalt være en betaling svarende til det indtægtstab, den enkelte lønmodtager har lidt. Der vil evt. kunne være tale om en maksimumsbetaling. Der skal typisk beregnes pension af denne sygeløn. Om der beregnes feriepenge og evt. sh-opsparing af sygelønnen, fremgår af nedenstående skema, hvis overenskomsten ikke foreskriver andet.

Ansættelse mindre end 12 måneder:	Ansættelse mindst 12 måneder	Ansættelse mindst 12 måneder
	Sygeperiode: højst 3 dage	Sygeperiode: mere end 3 dage
Sygelønnen er pensionsgivende	Sygelønnen er pensionsgivende	Sygelønnen er pensionsgivende
Der skal ikke beregnes feriepenge og evt. sh-opsparing	Der skal ikke beregnes feriepenge og evt. sh-opsparing	Der skal beregnes feriepenge og evt. sh-opsparing fra 1. sygedag
Der skal beregnes sygeferiepenge fra 2. sygedag	Der skal beregnes sygeferiepenge fra 2. sygedag
Lønart: 3121	Lønart: 3121	Lønart: 3111

Eksempel på løntransaktion for sygeløn med ferie- og evt. sh-opsparing:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
3111	Sygeløn (ferieber.)	14,80	130,00	udfyldes ikke

 

Eksempel på løntransaktioner for 2 dages sygeløn uden sh-opsparing men med sygeferiepenge:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
3121	Sygeløn (ej ferieber.)	14,8	130,00	udfyldes ikke
5435/5635	Sygeferiepenge	7,4	*) 16,25	udfyldes ikke

Lønart 5435 anvendes, hvis virksomheden benytter FerieKonto/feriekasse.

Lønart 5635 anvendes, hvis virksomheden beholder feriepengene i virksomheden.

*) Se i afsnittet ”Sygeferiepenge”, hvordan sygeferiepengene beregnes.

Efter udbetaling af sygeløn i et antal uger (antallet af uger er overenskomstbestemt), overgår medarbejderen til at få løn i form af dagpenge fra det offentlige. Denne ydelse er ikke pensionsgivende. Virksomheden er dog forpligtet til fortsat at yde feriegodtgørelse til sygdommen slutter, og virksomheden kan også være forpligtet til at yde sh-opsparing i op til 120 sygedage, hvis ansættelsen har varet i mere end 12 måneder.

Beregningsgrundlaget for feriegodtgørelse og evt. sh-opsparing er gennemsnitslønnen i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Hvis I har brug for hjælp til beregningen, så kontakt enten jeres brancheorganisation eller ProLøn A/S på telefon 87 10 19 30.

Sygedagpengesatser

Hvis en medarbejder under sygdom skal aflønnes til en sats, svarende til den maksimale dagpengesats eller mindre, skal timerne registreres som sygedagpenge. Dagpenge beskattes lempeligere end løn, da der ikke beregnes bruttoskat af beløbet. Oftest anvendes lønart 3146, hvor dagpengene ikke indgår i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn.

Nogle overenskomster har fået indføjet, at dagpengene skal indgå i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn. I disse tilfælde anvendes lønart 3131.

Sygedagpengesatserne er i 2024 følgende:
For timelønnede: kr. 126,89 pr. time

For funktionærer: kr. 4.695 pr. uge.

Skal medarbejderen aflønnes til en sats, der er højere end dagpengesatsen, er der ikke tale om sygedagpenge men sygeløn, som beskattes som almindelig løn. Hvis sygelønnen skal være ferieberettiget anvendes lønart 3111, skal den ikke være ferieberettiget anvendes lønart 3121.

Sygeferiepenge

Ferielovens regler om sygeferiepenge er ændret pr. 1. januar 2015. Ændringen har betydning for medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom. De nye regler har derfor ingen betydning for funktionærer og funktionærlignende ansatte. Ændringen betyder følgende:

• Ingen anciennitetskrav (Der er ikke længere krav om 12 mdr.s anciennitet for at have ret til sygeferiepenge)
• Ret til sygeferiepenge fra 2. sygedag (Hvis en medarbejder er syg i 4 dage får medarbejderen således beregnet sygeferiepenge for 3 sygedage)
• Efter 52 sygeperioder ret til sygeferiepenge fra 1. fraværsdag (Dette gælder kun hvis medarbejderen har haft mere end 52 sygeperioder i optjeningsåret)
• Ingen grænse for, hvor længe der skal beregnes sygeferiepenge (Dette skal ske fra 2. sygedag og indtil medarbejderen er rask, ingen max-grænser på 4 mdr. mere)
• Sygeferiepengenes størrelse ændres ikke (Disse beregnes ud fra medarbejderens normale løn 4 uger før, at medarbejderen blev syg. Dette kan imidlertid fraviges ved kollektiv overenskomst)

Hidtil har hele ferielovens bestemmelser om sygeferiepenge kunnet fraviges ved kollektiv overenskomst. Efter 1. januar 2015 er det kun sygeferiepengenes størrelse, der kan fraviges ved kollektiv overenskomst (bestemmelser i overenskomster vedr. anciennitetskrav eller begrænsninger i udbetalingsperioden vil ikke være gældende mere). Er du i tvivl om de nye regler, så kontakt din arbejdsgiverorganisation.

Til indmelding af sygeferiepenge skal lønart 5435/5635 anvendes. I antalskolonnen indtastes det antal timer, der skal laves sygeferiepengeberegning for. I satskolonnen indtastes sygeferiepenge pr. time (beregnet som 12,5% af medarbejderens gennemsnitlige timeløn for de sidste 4 uger inden sygdommen).

Eksempel: En medarbejder, som får sygedagpenge (ej ferieberettigede) under sygdom, har 4 uger før den indtrådte sygdom haft en gennemsnitsløn på kr. 150,00 i timen. Han er syg i en uge (37 t). Sygeferiepengene beregnes fra 2. sygedag dvs., at han skal have sygeferiepenge for 37,0 – 7,4 = 29,6 timer. Satsen er 12,5% af 150,00 = 18,75 kr. pr. time. Sygeferiepengene indtastes på en af følgende måder.

Eksempel 1:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
5435/5635	Sygeferiepenge	29,6	18,75	udfyldes ikke

Alternativt kan man vælge at udregne det samlede beløb og indsætte dette i beløbsfeltet.

Eksempel 2:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
5435/5635	Sygeferiepenge	udfyldes ikke	udfyldes ikke	555,00

Lønart 5435 anvendes,  hvis virksomheden benytter Feriekonto.

Lønart 5635 anvendes,  hvis virksomheden beholder feriepengene i virksomheden.

Ledighedsdage/G-dage

Pr. 1.juli 2017 skal arbejdsgiveren betale for 2 G-dage ved ansættelsesforholdets ophør – uanset ansættelsesforholdets længde.

Øvrige betingelser for at opnå G-dage, fx beskæftigelseskrav, medlemskab af A-kasse, kravet om at opsigelsen skal være meddelt af arbejdsgiver mv gælder fortsat, hvis medarbejderen:

• afskediges
• hjemsendes i forbindelse med vejrlig, materialemangel mv.
• ophører med opgave- og tidsbestemt akkord og lignende
• sættes på arbejdsfordeling
• får nedsat arbejdstid

Medarbejderen skal være medlem af en anerkendt A-kasse.

Skal en medarbejder have udbetalt ledighedsdage/g-dage gøres det på følgende måde:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2066	Ledighedsdag	udfyldes	udfyldes	udfyldes ikke

”Antal” udfyldes med antal kalenderdage
”Sats” udfyldes med sats pr. dag

Satser gældende for 2024:
Ansatte med 4 timer pr. dag og derover: kr. 940,00 pr. ledighedsdag.
Ansatte med under 4 timer pr. dag: kr. 470,00 pr. ledighedsdag.

Betalingen for ledighedsdage er som hovedregel ikke pensionsgivende (lønart 2066 anvendes som vist ovenfor). I enkelte overenskomster kan det dog være aftalt, at betalingen for ledighedsdage er pensionsgivende. I disse tilfælde skal lønart 2061 anvendes til udbetalingen.

Afskedigelse

Hvis lønmodtageren ikke kan betragtes som ledig, f.eks. ved overgang til nyt arbejde med det samme, afholdelse af ferie, overgang til pension eller lignende, bortfalder arbejdsgiverens pligt til at betale godtgørelsen for ledighedsdage.

Hjemsendelse

Hjemsendelse i forbindelse med vejrlig, materialemangel m.v. betales pr. gang for ledighedsdage.
Det er kun arbejdsgiveren der kan bestemme, hvornår der skal ske hjemsendelse i forbindelse med eksempelvis vejrlig. Hvis medarbejderne af sig selv går hjem uden at arbejdsgiveren har accepteret det, mister medarbejderne retten til dagpengegodtgørelsen. Medarbejderne har med andre ord holdt fri for egen regning.

Arbejdsfordeling

Ved arbejdsfordeling betales dagpengegodtgørelse pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling, dvs. at der betales for ledighedsdage til medarbejderne i den første uge de er hjemsendt.
Hvis arbejdsfordelingen forlænges, skal der ikke udbetales dagpengegodtgørelse på ny.
Hvis der godkendes arbejdsfordeling ud over 13 uger, skal der betales G-dage på ny.

Fratrædelsesgodtgørelse

Fratrædelsesgodtgørelse skal indberettes til Skat som A-indkomst. Beløb over 8000 kr. er såvel bruttoskattepligtige som A-skattepligtige.
Ved indberetning af en skattebegunstiget fratrædelsesgodtgørelse i lønsystemet anvendes altid følgende 2 lønarter: Lønart 2960 og lønart 8882.

Godtgørelse op til 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 3000 kr. indberettes.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2960	Fratrædelsesgodtgørelse	udfyldes ikke	udfyldes ikke	3000

I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til godtgørelsens størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-3000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Godtgørelse over 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan en fratrædelsesgodtgørelse på 25000 kr. indberettes.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2960	Fratrædelsesgodtgørelse	udfyldes ikke	udfyldes ikke	25000

Af godtgørelsen skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør fratrædelsesgodtgørelsen 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel bruttoskat som A-skat af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-8000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.

Jubilæumsgratiale

En medarbejder anses for at have jubilæum ved 25, 35, 40, 45 og 50 års ansættelse.

Virksomheden anses for at have sit første jubilæum, når den har eksisteret i 25 år. Derefter anses den for at have jubilæum i efterfølgende år, der er deleligt med 25.

Jubilæumsgratiale beskattes efter samme regler som fratrædelsesgodtgørelse. Ved jubilæumsgodtgørelse anvendes dog følgende lønarter: Lønart 2965 og lønart 8882.

Gratiale op til 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 5000 kr indberettes i lønsystemet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2965	Jubilæumsgratiale	udfyldes ikke	udfyldes ikke	5000

I dette eksempel udgør gratialet 5000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til gratialets størrelse. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af bruttoskat og A-skat. Følgende lønart anvendes med -5000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-5000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.

Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt kontant, skal lønart 9350 også påføres ved indberetningen.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
9350	Udbetalt a’ conto.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	5000

Gratiale over 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan et jubilæumsgratiale på 25000 kr. indberettes.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2965	Jubilæumsgratiale	udfyldes ikke	udfyldes ikke	25000

Af gratialet skal der betales såvel bruttoskat som A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør gratialet 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet såvel bruttoskat som A-skat af godtgørelsen minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-8000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Der må højest fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.

Hvis jubilæumsgratialet er udbetalt f.eks. via check, skal lønart 9350 også påføres ved indberetningen.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
9350	Udbetalt a’ conto.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	25000

Tinggave

Tinggave skal indberettes til Skat som A-indkomst. Tinggaver, som har en værdi over 8000 kr., er A-skattepligtige.
Ved indberetning af en skattebegunstiget tinggave i lønsystemet anvendes altid følgende 2 lønarter: Lønart 2970 og lønart 8882.

Gaveværdi op til 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 3000 kr. indberettes. Hvis beløbet skal udbetales kan dette foretages via lønart 2676.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2970	Tinggave	udfyldes ikke	udfyldes ikke	3000

I dette eksempel udgør gavens værdi kun 3000 kr., og der kan derfor kun udnyttes et fradrag svarende til gaveværdien. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, men ingen tilbageholdelse af A-skat. Følgende lønart anvendes med -3000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-3000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Gaveværdi over 8000 kr.

Nedenstående eksempel viser, hvordan en tinggave til en værdi af 25000 kr. indberettes.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2970	Tinggave	udfyldes ikke	udfyldes ikke	25000

Af gaveværdien skal der betales A-skat af det beløb, der overstiger 8000 kr.
I dette eksempel udgør gavens værdi 25000 kr., og derfor kan hele fradraget på de 8000 kr. udnyttes. Der vil blive foretaget indberetning til Skat, og der vil blive beregnet A-skat af gaveværdien minus fradraget. Følgende lønart anvendes med -8000 i beløbsfeltet:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-8000 (Husk at indtaste beløbet med minus foran.)

Er der både jubilæumsgratiale via lønart 2965 og tinggave via lønart 2970, må der kun indberettes et fradrag på lønart 8882. ProLøn tager selv højde for forskellen på beskatningen af hhv. jubilæumsgratiale og tinggave.

Bemærk dog, at der højest må fradrages 8000 kr. pr. kalenderår.

Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse indbetalt til pension

Der er specielle regler for indbetaling til pensionsordning i forbindelse med jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse.

Hvis en medarbejder ønsker at få hele den skattepligtige del (eller en del heraf) af jubilæumsgratialet / fratrædelsesgodtgørelsen indbetalt til pensionsordning, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt.

Indbetalingen skal ske til en pensionsordning, som lønmodtageren har fradragsret for.

Virksomheden skal selv indbetale det givne beløb til pensionsselskabet.

Desuden skal beløbet indmeldes på lønart 2972. Dette bevirker en indberetning til Skat, som en pensionsindbetaling i forbindelse med jubilæum/fratrædelse.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2972	Pension ved fratr./jub.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	udfyldes

Beløb skal udfyldes med det beløb, som indsendes til pensionsselskabet.

Restbeløbet af jubilæumsgratialet/fratrædelsesgodtgørelsen (altså det samlede gratiale/godtgørelse minus det indsendte pensionsbeløb), håndteres som beskrevet i de tidligere afsnit her i håndbogen om hhv. Jubilæumsgratiale og Fratrædelsesgodtgørelse.
Eksempel:
En medarbejder skal have en fratrædelsesgodtgørelse på kr. 60.000. Han ønsker halvdelen indsendt til pension. I lønsystemet anvendes følgende lønarter.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2972	Pension ved fratr./jub.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	30000

 

Lønart		Antal	Sats	Beløb
2960	Fratrædelsesgodtgørelse	udfyldes ikke	udfyldes ikke	30000

 

Lønart		Antal	Sats	Beløb
Lønart		Antal	Sats	Beløb
8882	Reg. A-Indkomst/Godtg.	udfyldes ikke	udfyldes ikke	-8000

Virksomheden indsender selv kr. 30000 til pensionsselskabet.

Afspadseringsregnskab

Med ProLøn er der mulighed for styring af opsparing og forbrug af afspadseringstimer. Timesaldoen for afspadseringsregnskabet vil fremgå af lønsedlen.
Når overarbejdstimer hensættes til afspadseringspuljen anvendes lønart 2091. Angiv kun antal hensatte timer.

Når timer afspadseres anvendes lønart 2092. Angiv kun antal afviklede timer.
Bemærk! Der er kun tale om et regnskab over timerne. Når timerne afvikles skal der samtidig gives betaling for disse sammen med den normale løn.

Fagforeningskontingent

ProLøn giver mulighed for ved lønkørsel at opkræve medarbejderens fagforeningskontingent. Kontingentet vil herefter automatisk blive fremsendt til den pågældende fagforening. Hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, skal du kontakte ProLøn A/S for nærmere information.

Elevforsikring

Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til en arbejdsgiverbetalt elevforsikring, kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling.
Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling. Pensionsordningens PBS-nr og overenskomstkode på ordningen skal oplyses.
De elever, der skal være omfattet af forsikringen, skal have tilføjet en lønlinie med lønart 9111, hvor der udfyldes med 1 i ’Antal’.

Lønart		Antal	Sats	Beløb
9111	Elevforsikring	1,00	udfyldes ikke	udfyldes ikke

Herefter vil ProLøn automatiske afregne overfor Pensionsselskabet hver måned.

DA/LO Udviklingsfonden

Hvis der i din overenskomst stilles krav om indbetaling til DA/LO Udviklingsfonden til Dansk Arbejdsgiverforening, kan du via ProLøn indberette og afregne din indbetaling.
Du skal kontakte ProLøn for at få virksomheden oprettet til indbetaling.

Udbetaling fra feriekort for virksomheder

Hvis virksomheden har lov til at beholde feriepengene hjemme, kan der ved udbetaling fra feriekort anvendes nedenstående lønart.

Dette gælder både for ansatte og fratrådte medarbejder med feriekort.

Lønarterne indmeldes med antal dage og beløb.

Eksempel:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
5882	Feriepenge før skat	2,00	Udfyldes ikke	1500,00

Vær opmærksom på, at hvis virksomheden er tilmeldt ferieregnskab, så skal lønarten til at nedskrive ferieregnskabet også bruges.

Ferieregnskab

I lønsystemet er det muligt at tilvælge ferieregnskab for enten funktionærer (feriekode 0) eller for både funktionærer og timelønnet (feriekode 1). Der er to forskellige muligheder for de timelønnede. Ved begge muligheder kan de opsparede dage, de forbrugte dage og de resterende dage ses på lønsedlerne – og på ferieregnskabet. Ved den ene mulighed, er det muligt, at få beløb på lønsedlerne også, dette anbefaler vi til de virksomheder, der har feriepengene i virksomheden. Her vil bruttobeløbene fremgå af lønsedlerne. For de virksomheder der afregner til FerieKonto/feriekasse anbefaler vi ikke ferieregnskab på de timelønnet, da ferieregnskab ses på borger.dk/feriepengeinfo. Ferieregnskab koster 20 % af månedsabonnementet.

For funktionærerne er det gældende, at man ikke optjener feriepenge, når man holder ferie, så når der afholdes ferie skal der ske en reduktion af beregningsgrundlaget for feriepengene. Via lønarter registreres det antal feriedage, der afholdes, og der vil herefter ske reduktion i beregningsgrundlaget.

Der vil løbende sammen med lønudbetalingen automatisk blive beregnet opsparing af feriepenge/ferietillæg. Hvis virksomheden er tilmeldt ‘Ferieregnskab’ hos ProLøn, kan ferieoplysningerne desuden danne grundlag for opgørelse af virksomhedens skyldige ferie, ligesom de vil være beregningsgrundlag i forbindelse med opgørelse af feriepenge for medarbejdere, der forlader virksomheden. Opgørelsen bør foretages på medarbejderens sidste lønseddel og kan ske automatisk ved angivelse af en enkelt lønart.

I forbindelse med hver enkelt lønkørsel kan man se ferieregnskabet under ‘ProArkiv’, ‘Indberettet løn’ og ‘standard rapporter’.

Når virksomheden er tilmeldt ferieregnskab ved ProLøn, så vil der under ‘Hjælp’ kunne findes en beskrivelse af, hvordan ferieregnskabet anvendes.

Virksomheden tilmelder ferieregnskab ved at skrive en besked fra MitProLøn eller sende en mail til [email protected].

Betalingstransaktioner via MasterCard

Alle betalinger i ProLøn formidles ved anvendelse af OverførselsService, et produkt hos MasterCard.

ProLøn A/S sender elektronisk de ønskede overførsler til MasterCard, så de kan gennemføres i rette tid.

Når Nets modtager betalingstransaktionerne, og disse kan godkendes hos MasterCard, ekspederes transaktionerne videre ud til pengeinstitutterne, der sørger for træk på virksomhedens konto og tilsvarende indsættelse på diverse modtagerkonti:

• Medarbejdernes lønkonti
• Feriekonto
• SKAT (A-skat, bruttoskat)
• Arbejdsmarkedspensioner
• Individuelle pensioner
• ATP

Bemærk !!!, pengeinstituttet kan stoppe en overførsel på grund af manglende dækning på kontoen.

I forbindelse med hver eneste lønkørsel hos ProLøn A/S udskrives altid en status på fremtidige betalinger:

NETS-OVERFØRSLER / SKYLDIGE BELØB

Gem altid den sidste oversigt, så vil I altid kunne se, hvad der er ekspederet, når der sker træk fra jeres konto.

For at ProLøn A/S kan ekspedere transaktionerne via Nets, er det nødvendigt at oprette en OS02-aftale med Nets. ProLøn A/S sørger altid for at OS02-aftalen etableres i forbindelse med opstart af den enkelte kunde.

Bankskifte / Skift af cvr-nr

Bemærk venligst, at det er nødvendigt med en ny NETS-aftale i følgende tilfælde:

• Bankskifte
• Skift af konto i eksisterende bank
• Skift af CVR-nummer

NETS-aftalen oprettes af virksomheden og skal godkendes med NemID medarbejdersignatur. De fleste pengeinstitutter anvender NemID medarbejdersignatur til at underskrive aftalen.

Hvis du allerede har en NemID medarbejdersignatur skal du gå til punkt 2, ellers gå til punkt 1.

1. Du kan oprette en NemID medarbejdersignatur her: https://www.medarbejdersignatur.dk/produkter/.
2. For at ProLøn kan gøre brug af overførselsservice skal der oprettes en formular hos MasterCard.

Denne finder du her: https://overfoerselsservice.nets.eu.
En sådan nyoprettelse af NETS-aftalen vil typisk tage melllem 5 og 10 bankdage.

Konteringsbilag

Sammen med det øvrige resultat af lønkørslen udskrives konteringsbilag til brug ved bogføring af lønnen. Der er mulighed for at få konteringsbilaget afdelingsopdelt, hvis virksomheden har flere afdelinger. Der er også mulighed for under visse omstændigheder at få påsat finanskonti.
Der findes flere forskellige versioner af konteringsbilag. Virksomheden modtager efter 1. lønkørsel automatisk det konteringsbilag, som er det hyppigst anvendte, men ProLøn A/S tager gerne en snak med den enkelte kunde, evt. kundens revisor, for at finde frem til det bilag, der passer virksomheden bedst.

CSV-fil til indlæsning i bogføringsprogram

Du kan ved henvendelse til ProLøn få dit konteringsbilag leveret som en CSV-fil (kommasepareret fil) til indlæsning i externt bogføringsprogram. Filen vil blive sendt til din e-mail adresse samtidig med det øvrige materiale fra lønkørslen.

E-conomic integration

Hvis du bruger e-conomic, har du mulighed for at tilkoble ProLøn, så vi kan levere bogføringsdata fra lønnen direkte ind i en kassekladde i e-conomic. Inden integration etableres kontaktes ProLøn med information omkring virksomhedens anvendte finanskonti i e-conomic.

Ukontrollabel arbejdstid

Foreligger der ikke løntimer (ukontrollabel arbejdstid), skal dette angives i løntransaktioner. Oplysningen om løntimer anvendes af A-kasser til beregning af dagpenge, beregning af beskæftigelsesgrad i forbindelse med udbetaling af børnefamilieydelser, statistik og meget mere.

Placeres i felt 220 – der er ingen forhold mellem løn og timer

Eksempel på udfyldelse af lønlinie:

Lønart		Antal	Sats	Beløb
115	Ukontrollabel arb.tid	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke	Udfyldes ikke