At udvide forretningen med flere afdelinger kræver både tid og ressourcer. Og det efterlader mindre af begge til de administrative opgaver. Det kan HR-ansvarlig Cecilie Spanggaard godt nikke genkendende til. Café Korn har siden begyndelsen udvidet til 9 afdelinger i det ganske land, og det medfører naturligvis også flere medarbejdere. Medarbejdere som skal oprettes, arbejdstider der skal registreres og løn der skal udbetales. Her er samarbejdet mellem ProLøn og Frontliners en stor fordel for Cecilie, fordi det gør hendes arbejde væsentlig nemmere.
Et godt samarbejde fra dag 1
Flere afdelinger og flere medarbejdere genererer meget data. Det er svært at komme udenom. Og med meget data følger også de lejlighedsvise menneskelige fejl. Men med ProLøn og Frontliners i baghånden er Cecilie ikke bekymret: “Har jeg oplevet en fejl, har jeg altid været helt rolig, fordi jeg ved, at Frontliners og ProLøn tager den sammen”.
At ProLøn og Frontliners samarbejder tæt har været en stor tryghed for Cecilie. Og sådan har det ifølge Cecilie været helt fra starten: “ProLøn og Frontliners virker som om de fra dag 1 har været rigtig åbne og løsningsorienterede ift. at systemerne virker bedst muligt sammen”, fortæller Cecilie, som tilføjer: “Det er rigtig rart, at der er nogen andre, der tager over, hvis jeg har brug for det”.
Nemt at gennemskue data
Fra Café Korns side af bordet er det daglige arbejde blevet lettere. Og det er især fordi funktionerne i ProLøns og Frontliners’ systemer komplimenterer hinanden. Det er ifølge Cecilie en stor fordel for de daglige administrative opgaver: “Når jeg laver min lønkørsel per afdeling i Frontliners, så overfører den bare direkte til ProLøn, når jeg siger den skal”.
Det betyder, at hun har overblik og kontrol over data, der let flyder mellem systemerne. En stor fordel på Café Korn: “Det fungerer bare, og det er jo fordi, at ProLøn og Frontliners taler sammen, at jeg så tydeligt kan se, hvad de eventuelle fejl består i” - Cecilie Spanggaard, HR-ansvarlig, Café Korn
En service der ikke mangler noget
Cecilie er ikke uddannet indenfor økonomi og HR. Det har fra starten været “learn by doing”. Det betyder også, at hun muligvis har haft flere spørgsmål end gennemsnittet. Men det har aldrig været et problem: “Jeg har nogle gange lige skulle fortælle ProLøns kundeservice, at jeg lige skal have forklaringen et par gange. Det er de heldigvis rigtig søde til - både på telefon og i chat”, fortæller Cecilie.
Det samme gælder Frontliners, som hun kun har rosende ord til: “Vi har en ret tæt relation til Frontliners. Dem har jeg rigtig ofte talt med, og deres kundeservice mangler ingenting”, fortæller Cecilie, som slutter: “Jeg er rigtig glad for at være kunde ved både ProLøn og Frontliners. Det giver ro i maven, at samarbejdet bare kører”.