“Topprofessionel undervisning”
Arena Randers er et samlingspunkt for en lang række kulturelle og sportslige begivenheder. Koncerter, messer, idrætsarrangementer, møder eller konferencer. For kontorassistent Tina Skriver, sætter det store krav til at have overblik og at kunne koordinere på kryds og tværs. Her er lønkørsel for 40 ansatte ingen undtagelse. At have styr på jura og praktik letter det daglige arbejde, og her kommet kurset i “Ferielov og ferieregnskab” ind i billedet. Nu er Tina Skriver ikke længere i tvivl. Kurset gav svar på alle hendes spørgsmål – og flere til.

Ingen dumme spørgsmål
Det er hverken første eller sidste gang, at Tina Skriver tager på et af ProLøns kurser. Alle gange har hun været mere end tilfreds med udbyttet. På kurset i “Ferielov og ferieregnskab” lagde Tina Skriver især mærke til, at underviserne var opmærksomme på at møde kursisterne på et niveau, hvor alle kunne være med: “Uanset hvilke kroge af systemet vi afsøgte, var der ingen spørgsmål der var for mærkelige eller for dumme”, fortæller Tina Skriver.

Fagligt niveau i top
Selvom kursisterne blev mødt i øjenhøjde, var undervisernes faglige niveau tårnhøjt. Juridiske eller praktiske spørgsmål – der var ikke det, som underviserne ikke kunne svare på. “Der kan ikke sættes så meget som en finger på kvaliteten af undervisningen”, fortæller Tina Skriver, som tilføjer, at: “de er virkelig rigtig gode til at undervise, men det har de nu altid været”. Har nogen overvejelser om at tage på et af ProLøns kurser, kan de ifølge Tina Skriver roligt tage afsted. Det faglige niveau er intet mindre end helt i top og udbyttet stort: “Topprofessionelt!” afslutter hun.

Fakta: Arena Randers er et kompleks af idrætshaller beliggende i Randers.

Læs mere om ProLøns kurser her: https://proloen.dk/kurser/

Lad dine venner blive kloge på løn

Nem og enkel lønadministration

Øvrige indlæg

  • Forrige side
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • Næste side
copyright by proløn © 2024