Efter fem års succesfuldt ejerskab sælger de nuværende aktionærer nu deres aktier i ProLøn A/S til den norske softwarekoncern Visma. ProLøn er specialiseret inden for software-løsninger til lønadministration og er et stærkt match til Visma, som er Nordeuropas største udbyder af cloud-baserede softwareløsninger til håndtering af forretningsprocesser. Maj Invest Equitys fond 4 har haft en ejerandel i ProLøn på 75 %.
ProLøn har gennem mere end 30 år assisteret danske virksomheder med at effektivisere deres lønadministration og adskiller sig særligt ved sine unikke brancheløsninger og markedets bedste kundeservice. Løsningerne er bygget op om indholdet i overenskomsterne inden for de enkelte fagområder og betyder, at det gøres meget enkelt for de mindre og mellemstore virksomheder at håndtere deres lønadministration. ProLøn er blandt de tre største aktører inden for sit område, og virksomheden beskæftiger godt 30 medarbejdere og har ca. 11.000 kunder, der administrer løn til ca. 130.000 ansatte.
”Allerede da vi investerede i ProLøn i 2014 var virksomheden inde i en positiv udvikling – og ProLøn har i de seneste 17 år opnået uafbrudt organisk vækst. Siden 2014 har vi fortsat ekspansionen i partnerskab med ledelsen i ProLøn. Den positive udvikling er resultatet af en velgennemført strategi, som har bygget på en styrkelse af organisationen, fokuseret softwareudvikling, en effektiv digital markedsføringsindsats og indgåelse af en række partnerskaber med andre software-aktører på det danske marked. Samtidig har vi intensiveret arbejdet med at udvikle og markedsføre branchespecifikke løsninger i samarbejde med en lang række brancheforeninger. Dette tilbud til kunderne, kombineret med markedets bedste kundeservice, har givet ProLøn en meget stærk markedsposition. Den positive udvikling i ProLøn betyder, at vores investering i virksomheden har været rigtig god”, siger Niels Toft, partner i Maj Invest Equity.
Finn Conradsen, administrerende direktør i ProLøn, siger: ”Vi har i de seneste år været ude på en rigtig spændende rejse, hvor vi med en klar strategisk retning og hårdt arbejde har flyttet og udviklet mange ting kommercielt. På rejsen har vi haft et stærkt samarbejde med Maj Invest Equity og den bestyrelse, som de sammensatte, og som har været rigtig gode sparringspartnere. Maj Invest Equity har været villige til at investere meget i at udvikle forretningen
og har bakket os op hele vejen, samtidig med at de har insisteret på, at vi fastholdt fokus. Det har bragt os til, hvor vi er i dag, hvor vores organisation, løsninger og teknologiplatform er stærkere end nogensinde før. Jeg har derfor meget positive forventninger til ProLøns fremtid og er sikker på, at Visma som ejer og sparringspartner vil kunne bringe os videre på vores rejse.”
Niels Toft slutter: ”ProLøn har på mange fronter været en meget klassisk investering for os. ProLøn havde et fundamentalt godt produkt og gode udviklingsmuligheder, købet skete i forbindelse med et generationsskifte, og efterfølgende har vi med succes videreudviklet virksomheden i et tæt og tillidsfuldt samarbejde og partnerskab med ledelsen og de øvrige aktionærer. ProLøn er nu klar til den næste vækstfase, og Visma er et godt fremtidigt ”hjem”
for ProLøn, hvor virksomheden kan udvikle sig yderligere”.
Parterne er enige om ikke at oplyse købesummen.
For yderligere information:
Maj Invest Equity
Niels Toft, Partner
Tlf. +45 33 38 73 68
E-mail: [email protected]
ProLøn A/S
Finn Conradsen, adm. direktør
Tlf. +45 41 78 30 60
E-mail: [email protected]
Om Maj Invest Equity
Med i alt ca. DKK 4,3 mia. under forvaltning er Maj Invest Equity Danmarks største private equity investor i mindre og mellemstore virksomheder. Porteføljen består aktuelt af 14 selskaber. Maj Invest Equity rejste i 2016 sin femte fond med et samlet kapitaltilsagn på ca. DKK 2 mia. Siden 2005 har Maj Invest Equity foretaget investeringer i mere end 35 virksomheder. Maj Invest Equity er en del af Maj Invest-koncernen.
For mere information: www.majinvest.com
Om Visma
Visma leverer softwareløsninger, der simplificerer og digitaliserer væsentlige forretningsprocesser i den private og offentlige sektor. Med sin tilstedeværekse i hele Norden samt i Benelux-landene, Central- og Østeuropa er Visma en af Europas ledende softwarevirksomheder.
Visma havde i 2018 en omsætning på 11,4 mia. NOK og har godt 9.500 medarbejdere.
For yderligere information se www.visma.com
Øvrige indlæg
resultater matcher din søgning
-
17. september 2021
Arena Randers om ProLøns kursus: Topprofessionel undervisning!
-
17. august 2021
Sådan kommer du nemt i gang med din digitale rejse
-
17. august 2021
En samlet digital løsning til “alt det kedelige”
-
29. juli 2021
Sådan arbejder du mere effektivt
-
21. juli 2021
Bliv klædt på til dit lønarbejde
-
7. juli 2021
Iværksætter, få bugt med budgettet som ny virksomhed
-
8. februar 2021
Et anderledes år er gået
-
22. december 2020
DTL Danske Vognmænd er ny branche hos ProLøn
-
21. december 2020
ProLøn kan meget mere – vi kan lave løn på Grønland
- Forrige side
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- Næste side