Da AIR GROUP 1. september 2016 overtog entreprisen på food & beverage-området i Telia Parken stod de reelt uden et lønsystem. Efter en måneds tids søgen og blot 14 dage før der skulle udbetales løn til cirka 850 medarbejdere, indledtes den første kontakt med ProLøn.
Driftschef ved AIR GROUP, Søren Nielsen, fortæller, at en af hans medarbejdere forinden havde ringet rundt til forskellige lønadministrationsfirmaer for at finde en samarbejdspartner, og pludselig blev Søren Nielsen personligt ringet op af direktøren fra ProLøn. ”Det var fantastisk og super behageligt. Finn Conradsen er et åbent menneske. Vi fik en snak om situationen, han gik til sit bagland, og via en dialog over et par dage var det på plads – de så det som en spændende opgave, ville gerne hjælpe og prøve deres lønmotor af på os.”
AIR GROUP er en usædvanlig størrelse og adskiller sig fra almindelige virksomheder, blandt andet med 1.600 medarbejdere i databasen på forskellige overenskomster, hvoraf de fleste er studerende, som arbejder relativt få timer over året, måske kun med én enkelt vagt om måneden. ”Vi falder uden for rammerne og er derfor nødt til at have en fleksibel ordning,” slår driftschefen fast.
Det er supernemt og skaleret til vores forretning
Det er især fleksibiliteten i samarbejdet, han er optaget af: ”Jeg betaler for et abonnement, ikke en masse dyre konsulenttimer. Det er overskueligt med en pris pr. måned, pr. lønseddel – det er supernemt, brugervenligt og skaleret til vores forretning.”
ProLøn kom belejligt ind fra højre og gav med Søren Nielsens ord ’et nap med’, da det så allermest sort ud. ”Lige dér havde vi brug for den sejr, mine folk fik deres løn til tiden, og det fungerer rigtig godt.” Så godt, at der allerede efter kun fire måneder er overskud til at begynde at implementere et vagtplansprogram, Planday, der skal integreres med ProLøn-systemet.
Planday forventes at beregne alle vagterne, som ved et tryk på en enkel knap lægges direkte over i lønsystemet. Meget vil dermed være ude af Søren Nielsens hænder: Via en app eller browser vælger den enkelte medarbejder nemlig selv vagter, ændrer i faktuelle oplysninger (hvis man fx skal ændre fra hovedbeskæftigelse til B-indkomst) m.m. ”Det kommer til at spare os rigtig meget, ikke mindst for bekymringer, ved at få sikkerhed for at den beregner timerne rigtigt. Men også i forhold til fejl, fx gør den opmærksom på, hvis vi går ud over overenskomsterne.”
Dertil kommer, at medarbejderen bliver registreret med kvalifikationer, eksempelvis som ’ny medarbejder’, ’tjener buffet’, ’Bodansvarlig boder’ – og vælger en af de ansatte en vagt uden for denne kategori, vil den skulle godkendes af driftschefen.
Service – det er noget, man giver
ProLøn samarbejder med en lang række it-firmaer som fx e-conomic, TimeMap, TimePlan, Intempus og som i dette tilfælde Planday, der kan integreres med ProLøn og derved optimerer virksomhedens processer omkring lønadministration. ”ProLøn gør det ikke mere kompliceret, end det er. Det kan jeg godt lide. Mange vil gerne fortælle, hvor svært det er at lave løn, og sælge en masse dyre konsulenttimer. ProLøn siger modsat, vi har styr på det for dig, og du betaler kun for det, du har brug for. Det er meget troværdigt,” siger Søren Nielsen og fortsætter:
”Jeg har talt med mange, og jeg må sige, ProLøn er meget enestående. Hos dem er service noget, man giver. De er super hjælpsomme, man bliver guidet igennem og mødt med åbne arme samt et: ’lad os se på det, lad os løse det’ – det skal man lede længe efter.”
Besøg www.airgroup.nu
Øvrige indlæg
resultater matcher din søgning
-
17. september 2021
Arena Randers om ProLøns kursus: Topprofessionel undervisning!
-
17. august 2021
Sådan kommer du nemt i gang med din digitale rejse
-
17. august 2021
En samlet digital løsning til “alt det kedelige”
-
29. juli 2021
Sådan arbejder du mere effektivt
-
21. juli 2021
Bliv klædt på til dit lønarbejde
-
7. juli 2021
Iværksætter, få bugt med budgettet som ny virksomhed
-
26. marts 2021
Iværksætter – ansæt din første medarbejder
-
8. februar 2021
Et anderledes år er gået
-
22. december 2020
DTL Danske Vognmænd er ny branche hos ProLøn
- Forrige side
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
- Næste side